282
beyde, og herved ville flittige og duelige Folk ligesaa vel finde deres Regning, som
ved en fastsat høy Priis for deres Arbeyde.
Arbeyds= eller Spinde=Lønnen maatte og for alting ikke være for liden,
den maatte saaledes indrettes, at de arbeydende kunde have deres nødvendige
og tilstrækkelige Underholdning ved deres Arbeyde, og om det var mueligt, at
de kunde vinde mere ved sligt Arbeyde, end ved andet Arbeyde, som de ellers
vare vante til at giøre. Man maatte og heri særdeles iagttage Tiden, da de
maatte giøre slig Arbeyde paa en Tiid, da andet nødvendig Arbeyde ikke for¬
sømmedes derved. J Jtalien haver Bønderne deres Silke=Avling, og arbey¬
der hermed paa en Tiid, da de ikke har med Agerdyrkningen at giøre, saa de
herved ikke forsømmer deres Agerdyrkning, som det nødvendigste Arbeyde,
det kommer meget an paa, til et Arbeydes Fortsættelse, hvad Tiid man giør
det paa, og at den, som arbeyder, finder sin Fordeel og sin Regning derved.
Det er kuns slette Entrepeneurs, som tænker at vinde ved at give li¬
den Løn til de arbeydende, slige Folk forstaaer ikke deres eget Beste, og ruine¬
rer sig ofte selv, i steden for at berige sig, naar man betaler Folk skikkelig, faaer
man Arbeydere nok, hvilket sætter Arbeydet i fuld Drift, og bliver ofte til
største Fordeel for den, som giør Forskud til Arbeydet, jeg veed et merkelig
Exempel herpaa, som jeg holder for værd at anføre andre til Eftertanke. En
Engelsmand havde sat sig ned i Christiansund med nogle Midler, og da Fiske¬
riets Tiid nu kom, vilde de norske Jndbyggere tinge for nøye med Bønderne:
Engelsmanden forestillede dem, at de ikke forstod deres eget Beste, han sag¬
de: At dersom vi betaler Bønderne skikkeligen, og det rygtes i Landet, strøm¬
mer det til os fra alle Kanter, og vi faae de Arbeydere, som aldrig havde
tænkt paa at fiske, hvor Fiskeriet kommer i fuld Drift, og vi vinder herved
mere, end vi taber: Udfaldet viiste, at han handlede klogeligen, han blev en
Mand af store Capitaler, mens Skaden var, at han siden drog ud af Landet,
