243
tog Pengene med sig, som han havde der fortient, og kjøbte sig et Herre=Gods
i Scotland, men man maa dog give samme Mand den Ære, at han ved sin
Forstand og Arbeydsomhed havde været Christiansunds og Landets Opkomst
deromkring, og haver givet andre Anledning til, siden at efterfølge sit Exem¬
pel. Jntet er værre, end hvor der hersker en Hykker=Geist hos en Nation, og
hvor man sparer til urette Ting, og paa urette Tiid, men derimod er ødsel i
det overdaadige og prægtige, og at spare for meget for den gemeene Mand,
som skal giøre Arbeydet, er visseligen at spare i utide, og det er og visselig at
spare i utide, naar man ikke vil give den, der skal arbeyde ved et Fabriqve
den nødvendige Belønning.
Mangen et ypperlig Anslag kuldkastes, og mangen en Ting faaer ikke
Fremgang der, hvor man meest skulde vente, at det skulde faae Fremgang,
men naar man undersøger Aarsagen hertil, bliver det gandske rimeligen: Man
skulde tænke, at Uldene=Fabriqver og Spinderier langt lettere kunde anlegges
i de smaa Kiøbsteder, hvor Levemaaden er lettere, end i de store Stæder, som
Kiøbenhavn, hvor Levemaaden er langt kostbarere, men Erfarenhed den be¬
ste Læxemester i alle Ting, viser iblant det, som er tvert imod, en god Ven
har fortalt mig, at den tydske Klæde=Fabriqveur resølverede at flytte fra Kiø¬
benhavn til Kiøge, og der oprette sin Fabriqve, i den Tanke, at han der let¬
tere kunde holde sit Fabriqve for den lettere Levemaade, som der var frem for
i Kiøbenhavn; men da han havde været i Kiøge nogle Aar, maatte han flyt¬
te til Kiøbenhavn igien, den som fortalte mig det, spurte jeg om Aarsagen her¬
til, han svarede, at det kom deraf, at han ikke i Kiøge kunde faae nogen til
at spinde Ulden for sig, og det af 2de Aarsager: 1) Fordi at de syntes, han
gav dem for lidet for deres Arbeyde. 2) Fordi han krævede samme Vægt paa
Garnet, som han havde leveret dem af Ulden, og da altid noget gaaer til
spilde ved Spindningen, syntes de, at de ikke kunde stoppe det; hvorvidt
