290
ne i Stand hos os, maatte Amts=Rettighederne, som Væverne i Kiøbstæder¬
ne haver i henseende til Lærreder at være, ophæves, eller om ikke gand¬
ske ophævedes, maatte de dog ophæves paa den Maade, at Frie=Væverne gav
en liden aarlig fastsat Contingent til Væver=Langet, desforuden maatte og fat¬
tige Folk, som vilde indrette Væverie i deres Huse, og havde ikke Formue
til at forskaffe sig Væve og Væve=Redskaber, forsynes dermed af Publico,
eller Stædets Øvrighed, paa de Vilkaar, at de skulde væve det forhen om¬
mældte Garn, som ved Publici Hielp og Bekostning, blev spunden af de fat¬
tige Folk, og den 4de Deel af Væver=Lønnen skulde dem decourteres indtil
Vævene, og de Væve=Redskaber, som dem vare forstrækkede, vare afbetalt,
men paa det at saadanne Væve og Væve=Redskaber ikke skulde falde dem for
bekostelig, maatte de sælges dem for allerbilligste Priis, det maatte ikke over
lades til nogen privat at giøre Leverance hermed, at han ikke skulde søge for
stor Fordeel herved, men det, saa vel som alt andet, der skulle tiene til Pu¬
blici Nytte, maatte sættes paa offentlig Auction, og tilslaaes den, som vilde
levere det for mindste Priis, men dog forsvarlig, hvilket og maatte observe¬
res, ved Jndkiøbet af det Hør eller Hamp, som paa bemeldte Maade
skulde indkiøbes, for at skaffe fattige Folk at spinde og arbeyde, ligeledes
maatte og det Garn, som blev spunden, eller det Lærret, som blev vævet paa
Publici Regning, selges paa offentlig Auction, og detikke i store, men i smaa
Partier, ikke paa eengang, men ved flere Auctioner, uden der var des flere
Liebhabere, og det paa en beleylig Tiid om Aaret.
Man kand aldrig forestille sig, hvor nyttigt det vilde være for Publi¬
co, iblant at giøre smaa Depencer til at forskaffe den gemene Mand og fattige
Folk Materialier og Redskaber til at arbeyde med. En fattig Mand gruer of¬
te for den mindste Bekostning, og om han vidste at vinde 20 Daler, tør han
dog iblant ikke giøre Bekostning eller Forskud med 2 Daler. Man skal ikke
