24
lettelig forstrække den gemene Mand med rede Penge, thi det duer ikke, dem
fordøyer han ofte, og bruger dem til andet, end de burde bruges til; men
man skal forstrække ham med Materialier og Redskaber, til at arbey¬
de med, og med en frie Lærdom og Underviisning, man skal betale ham
promte og skikkelig for hans Arbeyde, man skal holde nøye Regnskab med ham,
belønne de flittige og duelige, og straffe de Efterladne, derved hielpes den ge¬
mene Mand allerbest.
Man skal og bevise gode og duelige Arbeydere og Konstnere i deres Pro¬
fession en Slags Ære, et Sted eller et Land, hvor Konstnere og besynder¬
lig duelige Arbeydere, ikke ansees med en Slags Høyagtelse, kand man ikke ven¬
te at Konster og Videnskaber vil faae Fremgang. Det Slags Folk piqverer
ofte af Honeur, og de fortiener den, og bør have den. En stor Konstnere,
og en besynderlig duelig Arbeydere kand være en Bye og et Land til
større Nytte, end den rigeste og største Kiøbmand, og i et Land, hvor
Konstner og Haandværksstanden ikke er i nogen Anseelse, der skiøtter ingen Uden¬
lands Mester at komme, hvor stor Fordeel han end der kunde have, men
hvor Konster og Haandverker er i Gang og Anseelse, der strømmer alle hen;
naar disse faae Regler bleve iagttagne, er jeg vis paa, at de skulde have sin
Nytte.
En Ting maae jeg dog erindre herved, at naar jeg taler om den Ære, man
bør tillegge Konstnere og duelige Arbeydere, maa man for alting see mere til Nyt¬
ten, end Rariteten: Der ere visse Konst=Professioner, som man kand regne som
et Lands Zirat, men andre, som man kand regne som Landets Styrke, og der
sees ofte mere paa det første end paa det sidste, hvilket er en Feyltagelse i en god
Oeconomie: Den første Regel i en god Oeconomie er, at man tænker paa det nød¬
vendige og nyttige, førend man tænker paa det prægtige. Det er en
Zirat for et Land, hvor det haver konstige Skilderer, Medallieurs, Guld=Ar¬
