29
deres Priis, hvor mange fattige Folk her var sat i Arbeyde, hvor meget der
var arbeydet, spunden eller vævet, hvor meget der var solt deraf, og til
hvad Priis, hvor meget der var i Behold, enten af de raae Materialier, el¬
ler af det forarbeydede: med et Ord, en rigtig trykt Specification over hvad
som kunde giøre en rigtig Balance=Regning imellem Jndtægt og Udgift. Saa
mange Penge, som behøvedes til tilkommende Aars Forskud maatte, holdes til¬
bage, hvad der overskiød, maatte Overskudet leveres til dem, som havde gi¬
vet hertil efter Proportion af det, som de havde givet, da det kunde ansees som
en Slags Rente af deres Penge, eller om de vilde forære det, kunde det hen¬
legges at blive en Capital til Verkets Stadfæstelse. For hvilken Capital der
ligeledes maatte giøres Regnskab til Publico paa den trykte Specification, der
indeholder den forommeldte Balance=Regning.
Jeg er forvisset paa, at Jndbyggerne i Byerne med største Fornøyelse
vilde contribuere til saa nyttig en Indretning paa de Vilkaar, og jeg synes,
det er og en Billighed, at man gjør Publico en Slags Rede og Regnskab for¬
det, som Publicum selv contribuerer til. Der vilde mange store nyttige Ting
skee iblant os, dersom man allevegne fulgte den Regel. Den som giver en
Gave til et vis Bruig, vil gierne vide, hvortil den Gave bliveran¬
vendt, og vil have Rigtighed og Regnskab for dens Anvendelse, hvor det
ikke skeer, bliver Folk kiæd og fortrydelig over at give den mindste Gave, og
Kierlighed og fælles Hielp, som ellers er Styrken for det menniskelige Sæl¬
skab, gandske ophøres. De giør derfor ubodelig Synd mod Publico, og man¬
ge Mennisker, som ere imod, at der ikke ved trykte Balance=Regninger skal
giøres Regnskab til Publico for Collecter og Jndsamlinger til almindelig Nyt¬
te, man maa handle saa rigtig med slige Jndsamlinger som man vil, saa hef¬
ter der dog altid Mistanke derved, naar der ikke giøres publie Regnskab, og
