294
den Mistanke er Publico høyst skadelig; men om den Sag har jeg handlet
ved en anden Anledning.
Der ere ellers mange andre Maader, hvorved man kunde tilveyebrin¬
ge de Penge, som hertil udfordres. Vore Naboer, de Svenske bruger den Maa¬
de, at de paalegger en høyere Told paa de Vahre, hvis Jndførsel de med
Tiden agter at forbyde, og ved hielpen af den Told, setter de Sagen i stand
i deres eget Land; Paa den Maade have de bragt Silde=Fiskerierne i den
Floer hos dem, som de nu er, omendskiønt den Sag havde slet Fremgang,
og mange store Vanskeligheder i Førstningen, man skal ikke lade sig afskrække
ved een og anden Vanskelighed, men der udfordres baade Bestandighed og
Forsigtighed til at sætte en Ting i Værk.
Jeg har da saaledes handlet om Linnet=Spinderiernes Nødvendighed,
og Nytte, jeg maa med et par Ord vise Fordeelen heraf, og da vil jeg allene
anføre andre Nationers Exempel: Det er bekiendt hvad Fordeel Slesien og an¬
dre Steder i Tydskland haver af sine Lærreder, men allermeest er Vestphalen
og de Egne deromkring, et Beviis derpaa: merkelig er det, at en eneste Bon¬
de i Vestphalen gav Anledning til den store Riigdom, som samme Land siden
har trukken af sin Lærrets Handel med Bremen; Bønderne deromkring kom¬
me med hele Vogne fulde med Lærreder til Bremen, ligesom Bønderne i Sæl¬
land komme med Rug og Korn til Kiøbenhavn, det var ikke usædvanligt, at
en Vestphalisk Bonde før Krigen, var Eyere af en 4 til 5000 Rdlr., hvilke
han meest havde samlet sig ved sin Lærrets=Handel. J Vestphalen er der man¬
ge Stæder skarpe Jorder, saa Agerdyrkningen vilde neppe forslaae til at for¬
sørge Jndbyggerne; men denne Mangel erstattes fuldkommen, ved den store
Lærrets Handel, som der er, og hvormed Bremen driver saa stor en Handel
med Engeland, Dannemark, Norge, Portugal, Spanien, og andre Ste¬
der. Vil man vide, hvorfor samme Land kand tilveyebringe saa mange Lær¬
