29
reder, da maa man merke efter Indretninger i Landet, baade Mandfolk og
Qvindfolk spinder og væver, de oplæres herudi fra deres Ungdom, enhver
Bonde har sin Væv i sit Huus, og han driver det som et besynderlig Han¬
dels og Nærings=Middel, de saaer selv deres Hør=Frøe og Hampe=Frøe, og
de Marker, som giver lidet Korn, giver overflødigt iblant af Hamp og Liin,
dog maae de have Sæden hertil mestendeels fra Øster=Søen, og det uanseet,
driver de dog saa stor Handel hermed. Ald den Handel gav en eneste Bon¬
de først Anledning til, derved at indrette en saadan Slags Lærrets=Fabriqve i
sit Huus, begyndte en liden Handel hermed, og blev en riig Mand, hvilket
da andre faae; efterfuldte de hans Exempel, og man maa undre sig over, at
slige Indretninger ikke efterfølges paa mange andre Steder, mig synes, at den
Bonde; og hans Familie, i fald den var bekiendt, for den Tienestes skyld,
han herudi havde gjort Landet, burde nobiliteres og have een af de an¬
seeligste Herligheder, som Landet eyede, en saa liden Begyndelse havde
en saa vigtig og betydelig Sag for Landet, det er ofte, en liden Ting kand ha¬
ve en forunderlig Nytte med sig. Kong Henrich den 4de i Frankerig lod hen¬
te nogle 1000 Morbær=Træer fra Jtalien, og plantede dem ved Lion, og varede
det ikke mange Aar derefter, førend 40000 Mennisker i samme Bye ernærede
sig af Silke=Avlingen og Silke=Væverierne.
Hvad Uldne Spinderierne angaaer; da er vel ikke at tænke paa de¬
res Fremgang i Norge, da der, hvor intet ulden Tøy væves, kand heller
intet Uld spindes. Fruentimmerne her i Bergen brugte tilforn, saa vel som nu en
stor Mængde knyttede, eller som de her kaldes spittede Nar=Trøyer, hvilke de
og brugte som deres daglige Klædedragt, alle disse fik de tilforn fra Engeland,
og kosted da saadan en Trøye5 Rdlr., nu kand man kiøbe den giort her i
Byen ligesaa god for 2 Rdlr. og derunder, og seer man heraf, hvad Fordeel
de Fremmede havde herved, dette varede længe, indtil en Kone, jeg veed ikke,
