296
hvor hun var fra, kom og satte sig ned her i Byen, begyndte en Skole, hvor
hun lærte Børn at knytte, siden blev det en Mode, at Folk lod deres Pige¬
Børn knytte, og fra den Tiid af kunde man undvære de Engelske Trøyer:Det¬
te har sparet mange 1000 Rdlr for Byen, og jeg synes, at samme Kone,
i fald hendes Navn var bekiendt, burde have en Ære=Støtte staaende paa
Torvet, i fald det var brugeligt hos os, som fordum hos Athenienserne, der
gav dem en Ære=Støtte, der havde gjort sig fortient af deres Fæderneland;
jeg veed ikke nogen, saa meriteret Person, eller nogen, som har fortient Byen
saa mange Penge som hun.
Men Skade er det, at endskiønt vi selv har lært at knytte vore Nat¬
Trøyer, at vi dog lader Engelænderne og Scotlænderne spinde Garnet for os,
det er stærk Contrabande i Engeland, at udføre saa vel Uld som ulden Garn,
og dog fører de os det for den høye Priis, de her faaer derfor, saa vi ere saa
vidt avancerede, at vi kand knytte af det spundet Garn, Scotlænderne brin¬
ger os, men Ulden=Tøys Væverie er her gandske ubekiendt, jeg vilde ikke øn¬
ske Bergen for det første større Lykke herudi, end at vi kunde væve vore egne
Strømper, og at en Strømpe=Væver vilde sætte sig ned i Bergen, dog vil
jeg sige derhos, at han maatte faae ont med at giøre for det første, han maat¬
te bringe de Folk med sig, der kunde spinde Uld=Garn, eller kiøbe det Uden¬
lands fra, og om der kunde være nogen Fordeel herved, veed jeg ikke, her
bliver mange 1000 Par uldne Strømper, og Huer bragte til os fra Bremen,
Hamborg og andre Steder, og man kunde synes, at det var noget utroeligt,
at i et heelt Kongerige ikke blev vævet et par Strømper, hvilket naar det kom
til Undersøgning, frygter jeg for, at det skulde befindes at være saa i
Sandhed.
Man kand derfor ikke undre sig over, at paa et Sted, hvor Ulden in¬
tet bliver vævet, intet Uld heller bliver spunden, uden hvad derbliver spundet
