291
giøre ham, men han maae holde dem indtil de kand komme ud at tiene, der
maa saadan en Mand lade sig sit Arbeyde des dyrere betale, at han kand un¬
derholde sig og sine Børn, saa den Vankundighed og Ørkesløshed hans
Børn opdrages udi, bliver uformærket Publico til Byrde baade for den nær¬
værende og tilkommende Tiid, man burde ved fornuftige Indretninger i Byer¬
ne see til at mage det saa, at det kunde være i Byerne, ligesom det er paa
Landet; En Bonde, som boer paa Landet, finder ikke nær saa stor Byrde ved
at have mange Børn, som en fattig Mand, der boer i Byerne, og det af
den Aarsag, efterdi en Bonde veed strax at emplojere sine Børn: en Bonde¬
Dreng kiører Plov, vogter Qvæg og deslige, saa en Bonde haver Nytte af
sine Børn, men i Byerne derimod maa en fattig Mand underholde sine Børn,
til de bliver heel voxne, uden at have ringeste Nytte af dem, og til den Ende
maatte man komme fattige Forældre til hielp i Byerne, ved at give deres Børn
frie Underviisning, og frie Redskaber at arbeyde med, saadanne Ting, som
kunde være dem til Nytte.
Det er derfore got for fattige Forældre, hvor de boer i saadanne Byer,
hvor der er Tobak=Spinderier, Silke=Fabriqver, eller deslige Arbeyde, hvor¬
til Børn kand bruges, da Børn, hvor lidet de fortiener, saa er det dog til
Lettelse for Forældrene, efterdi de alligevel maa underholde dem paa deres
egen Bekostning. Jeg synes, at Menniske Kierlighed allermeest burde øves ved
fattige Børn, og man kand aldrig bevise dem større Tieneste, end at lade dem
lære noget, man gjør baade dem og Publico heri den allerstørste Tieneste:
Den som vil anvende Penge baade til fattige Menniskers og til Landets Nytte,
kand aldrig anvende dem bedre, end anvende dem til at lade fattige Børn lære
noget, som er til Nytte, der er aldrig nogen Penge, som kand give større
Renter af sig, og der kand med Tiden fortienes Millioner, ved at udgive
Dalere.
