302
Den Menage, der var herved, var intet mod den Videnskab, som slige Børn
fik. Nødvendigheden af slig Underviisning er tydelig viist i det foregaaende,
ja om man gik end videre i slige Skoler, med Pige=Børns Underviisning, som
med at lære dem stive og stryge, at sye, at kaage Mad, at skrædere, som
man her kalder det, eller at sye daglige Klæder til Børn og Fruentimmer, var
det vel ikke for meget, ligesom i de almindelige Skoler lærer, ikke alleneste Børn
at læse, men og, naar de har Hoved og Lyst, lærer dem at regne og skrive.
Ja om man gik end videre, var det ikke for meget, der er adskillig
Slags Fruentimmer=Galanterier, som man forskriver Udenlands fra, som
Blomster, Crepiner, Chantilier, Vox=Pupper, og utalligt andet Stas,
som Fruentimmerne bruger, om de lærte at skildre paa Baand, male de
Skoe=Blade, som Fruentimmerne bruger, og andet sligt Arbeyde, om vore
fattige Børn lærte at giøre sligt, var det vel ingen Skade, hverken for dem
selv, eller for Landet, man vilde da ikke længer ansee sligt fremmed Arbeyde
for Hexerier, ikke heller lade sig saaledes optrække af fremmede, som man nu
ofte giør, da der iblant er liden Konst derudi, naar man har lært det, for¬
nemme Folk holder iblandt Francoiser for at lade deres Børn lære Fransk,
og lære deres Børn at giøre visse Complimenter, men jeg er forsikret paa,
at et duelig Fruentimmer, som forstoed slige Ting, og blev holdt af Publico,
for at give fattige Børn Underviisning herudi, men lod sig betale af de Rige,
var mere til Nytte, end de fleeste Francoiser, Landet nogensinde har havt.
Nu er vor Skiebne saaledes, at hverken Rige eller Fattige kand lære
sligt, og om end rige Folk vilde lade deres Børn lære noget, saa vidste de
dog ingen at faae, der kunde lære dem det, men om sligt ved en public Jnd¬
