36.
retning engang blev indført, kunde den ene siden lære den anden, og det
behøvedes kun for eengang at giøre slig en Indretning. Dog kand nok slig
en Videnskab døe ud paa et Sted, ved en og anden Hændelse. Der har
været en Tiid i Bergen, da mangfoldige fattige Fruentimmer ernærede sig
ved at kniple, men nu er den Videnskab saa aldeles uddød, og kommen af Brug,
at neppe een eneste i Byen veed at kniple, det gode Kiøb, som man siden har
faaet paa fremmede Kniplinger, eller at de Kniplinger, som man da brugte,
ere komne af Brug, har maaskee foraarsaget det.
Det andet, som jeg her vil vise, er Nødvendigheden, af en Slags
public Indretning, at man skaffede fattige Folk Arbeyde, med at spinde, der
maatte skaffes Materialier hertil.
De fattige maatte og skaffes frie Redskaber, de maatte og faae frie Underviis¬
ning, vilde man spinde Uldgarn til Fabriqverne, som synes at værelmeget nyttig til
Fabriqvernes Fremgang, maatte saadan een, som var vant til at spinde for
Fabriqverne i Kiøbenhavn, og var tienlig dertil, førsendes til Byerne, og
give andre frie Underviisning, som havde lyst til det Arbeyde. Den ypper¬
lige Forfattere af et Skrift kaldet den Oeconomiske Balance imellem Danne¬
marks Jndtægt og Udgift, anfører, at der er oprettet et Slags Spinderier i
Aarhuus, og han siger derhos, at det Exempel burde efterfølges paa flere
Stæder, hvorledes disse Spinderier ere indrettede, og hvad Fremgang de har
havt, veed jeg ikke, men det veed jeg, at de burde og kunde practiceres paa
flere Stæder, og at man eengang burde blive kied af at see fattige Mennesker
græde, og med Graad at bede om at faae Arbeyde, og at man ikke enten kun¬
de eller vilde skaffe dem det, og at man burde ansee det ikke alleneste for en stor
Synd mod Gud, men endogsaa en stor Skam for den honette og ærbare
Verden, naar man ikke søgte at raade Boed paa saadant et Onde, naar der
kunde være Raad derimod.
