310
J hvor frugtbar China end er, saa siger Mr. DV HALDE at det mit
i sin Overflødighed er fattigt, efterdi dets Jndbyggere ere saa gandske mange,
at de knap finde Næring, særdeles naar nogen Misvext indfalder, da de staaer
i Fare for at omkomme. See descript. de la Chine TomI. pag. 24,
pag. 516. Tom II. pag. 145. Til denne Sandhed hensigter den heel dyb¬
sindige Hr. O. LuTREN, med sine Tanker over et Lands Lyksalighed og For¬
trin saavidt samme grunder sig paa Jndbyggernes store Mængde. See
Dannemarks og Norges oeconomiske Magazin. Tom II. pag. 185.
Vist nok er dette, at der som jeg setter det fald, et Land som hidindtil
rundelig og vel har næret een Million Mennesker, fik i neste Seculo 2 a 3
Millioner at føde og klæde, da maatte spørges: Om Nationen ved saadan sin
Tilvext, burde agtes mere eller mindre lyksalig end tilforn.
Jeg mener man maatte bekræfte det sidste, i visse Tilfælde og under
visse Betingelser, nemlig naar de beboede Grunde umuelig kunde give mere af
sig, end hvad de allerede havde givet, lad være de end bleve dyrkede paa den
allerbeste Maade. Eller ogsaa naar Jndbyggerne satte sig for, at lade Alting
blive ved det gamle, og ikke anvendte mere Fliid end tilforn, paa at føre sig
sine Agre, Euge, Skove, Fiskerier og deslige Nærings=Midler til Gavn og
Nytte, end som tilforn var skeet. Sætter man dette, da tilstaaes strax, Jnd¬
byggernes Forøgelse var en Formindskelse i deres Lyksalighed, ligesom den
Gaard=Mand der Sidder paa 6 Tønder Hart=Korn og knap kand nære
sig deraf, bliver langt værre Faren, om Hosbonden sætter ved Siden af
ham, en anden Bonde og lader dem begge drive Jorden paa selvsamme
Maade, som tilforn, da man i Stæden for en maadelig velholden Mand,
har tvende Tiggere dobbelt Mistrøstige og dobbelt Elendige.
Derimod faaer Sagen en gandske anden Anseelse, i fald jeg sætter
dette som gandske mueligt, at Grundens Formindskelse bliver en Spore
