311
som skynder og driver begge Beboerne til at see sig nøyere om efter
Nærings=Midler, saa at de af den samme Grund, tage mere med,
opsøge hver frugtbar Plet, handle den langt bedre og anvende paa
den halve Deel, dobbelt Tiid og Fliid. J dette fald tvivles ikke, at jo
enhver af de tvende Gaard=Brugende, kand være lige saa lykkelig og velha¬
vende, ja maaskee langt mere, end tilforn den ene.
Tilstaaes nu dette, da kand ikke heller negtes, at jo Statens Styrke
voxer og det gandske Lands Velfærd merkelig befordres, naar en Nation vo¬
xer og formerer sig saaledes, at den ene Naboe er en Spore i den andens
Side til Stræbsomhed og til at benytte sig mere vindskibeligen af alle de Næ¬
rings=Midler, som Land og Vand give Leylighed til, NB. i fald bemeldte
Nærings=Midler ikke allerede ere medtagne, og anvendte saa yderligen, som
mueligt være kand, men virkelig taale og tage imod kiendelige Forbedringer,
ja trænge dertil, hvis de skulle give deres fulde Frugt af sig, efter den vise og
gode Skabers Hensigt.
At nu dette sidste virkeligen treffer ind hos os, saa vel som, hos de fleste
andre Europæiske Nationer hvilke i denne Tiid, frem for tilforn, begynde at
aabne Øynene i oeconomiske Ting, det mener jeg enhver maa tilstaae. Saa
,vidt har Monsr. MOLESWORTH ikke uret, naar han i sin Account of De¬
ymark siger Cap. VIII. P. m. 62. saaledes: Endskiønt Landet synes villigt og
beqvemt til at have mange Jndbyggere (have a tendeney to be extremely
Populous) hvilket noksom bevises med den store Sværm som i forrige Tider
, kom ud fra Norden og udbredede sig over gandske Europa, saa dog er det
nu ikkuns maadelig Folkrigt. Een anden udenlandsk nye Skribent, nemlig
Monsr. de MIRABEAU, som holdes for Autor af det sinderige Skrift PAmi
des bommes ou de la population, naar han paatager sig at bevise, eller egent¬
ligen at besmykke den underlige Sætning: at Ægteskabs Forbud hos de geist¬
