313
den til en liderlig Løsagtighed. Denne hindrer vist nok Menneskenes
Frugtbarhed og alle Landes Population, jeg vil sige, at skiøndt Løsagtighed,
kunde synes Frugtbarheds Befordring, efter første Anseelse, saa er den dog
dens sande Forhindring, efter Reglen: At Græs ikke groer paa allfar Vey.
Vel ere de uægte Børn som komme til Verden, heel mange, men i Ligning
mod de ægte af lige Tall, blive ikkun gandske faae saadanne ved Live. Nogle
dræbes i Moders Liv, nogle kort efter Fødselen, nogle døer af Mangel paa
Pleye og Tilsyn, førend de blive et Aar gamle (*) de faae som leve ere sielden,
skiønt under Tiden, saa lykkelige, at en Fader eller Moder antage sig dem,
med retskaffen Fliid til Opdragelse og Oplærelse i noget got. Ved saadan
uordentlig Børne=Avling, udelukkes mangen fattig Qvinde fra et ær¬
ligt Ægteskab og ordentlig Frugtbarhed, hun bliver gaaende hen i Foragt
og findes sielden den som vil tage hende, eller hvis saa skeer, da forliges de
sielden saa vel som ellers. Mandfolkene som begynde at træde paa denne
Afvey, skyer vel ikke altid, dog alt for ofte, Guds Orden, og finde det mere
overeensstemmende med deres Stand, deres Humeur, deres Magelighed,
deres timelige Fordeel eller anden Hensigt, at blive ved, som de have begyndt,
og udvælge det man kalder Boelskab, i Stæden for Egteskab.
Nu denne Hoved=Hindring i Menneskenes Formerelse borttages ikke ved
noget andet Middel, end som det eneste, der er nyttigt til alle Ting, og har
Forjettelse baade paa det nærværende og tilkommende Liv. Men da dette
Middel, nemlig Guds=Frygt, aldrig har været og aldrig bliver gandske
alminde¬
(*) Dette er noksom befundet i Exempler af de uægte Børn fødte i Dølsmaal, og ved
Øvrighedens vel intentionerte Foranstaltning her i Kiøbenhavn, skaanede for at myr¬
des af deres egne Mødre, men dog af Pleye=Mødrene saa ilde medfarne, at faae af
dem blive gamle.
V. Deel.
