320
og jeg ønskede at i hvert Amt, eller dog i hvert Stift var en Dotations=Casse,
bestemt til det Brug, og betroet de allerretsindigste Forstandere som kunde fin¬
des. Naar disse bleve instruerte at see fornemmelig derpaa, hvilken fattig Pi¬
ge som længst og troeligst havde tient i got Folkes Huus, tilkiendende hende
et eller to hundrede Rixdalers Udstyr, da ville dette Middel iblandt andet og¬
saa giøre meget til at forbedre Tieneste=Pigerne, over hvilke ofte høres megen
Klage.
Hoved=Spørsmaalet blev her uden tvivl dette, hvorfra disse Fonds
skulle komme, og disse Casser have deres Tilflod uden Publicinye Besværing?
Jeg finder intet rimeligere og billigere Middel end som en liden Andeel af de saa
kaldte Pebersvennes eller gamle Ungkarles Midler, at decourtere efter deres
dødelige Afgang, da saadan en Stervboe, som dog falder i leende Arvingers
Hænder, hvilke spørge om der ikke er mere, burde decimere eller afgive, lige
som for udgaaende, en siette og tiende Penge, til Restitution for det som De¬
functus havde negtet sit borgerlige Sælskab. Dette var endda ikke mere end
hvad Romerne fordum og visse Tydske Provintzer endnu gravere deslige af
dem saa kaldte Hagestoltzen deres Midler med, skiønt til andet Brug, men
efter mine uforgribelige Tanker, kunde Bruget aldrig være mere overeens¬
stemmende med naturlig Billighed. Paa det jeg og ikke skal fortiene alt for
stor Utak af vedkommende, da legges dette til mit Forslag, at naar en saadan
Person forud vilde friekiøbe sin Stervboe fra denne Afgift, da kunde det skee
ved en nogenledes proportionerlig donationem inter Vivos, og i saa fald
kunde den deraf udstyrede Bruds første Søn kaldes efter hans Navn, i fald
han ville have sig det Ære=Minde stiftet. Hvem veed om ikke nogle saadanne
bemidlede Ung=Karle, som undertiden seer forud deres Arvingers Utaknemme¬
lighed, af egen Drift kunde faae i sinde at giøre saadanne Dotations=Casser
deelagtige i Arven selv. Mener man at disse Casser ikke kunde blive ret tilstræk¬
