334
velse, hvor han og pag. 203. udførligere beskriver Staae=Garnet, nemlig at
Traaen i Maskerne tvinnes af trefold Seilgarn, hver Maske et Qvarteer i
Firekant, overalt sort Tiæret, Linien eller Tændelen er af en Gaase=Pens
Tykkelse, og opløftes af Floe=Træer, af hvilke hvert er en Fod langt og et
par Tomme tyk; Garnet er tre Alne høyt, af femten Masker i Høyden, men
i Længden otte Favne. Ved den ene Ende bindes en stor Steen, at Garnet
ey skal bortdrages af Sælhunden, hvilke Sælhunde=Fængeren strax slaaer
ihiel. Hr. Cneiff har i sin Berættelse om Sælhunde=Fangsten i Østerbotten,
som forhen i Anmerkningen af mig er anført, viist hvorledes de saa kaldede
Vikar=Sælhunde fanges der om Høsten med femten Favner langt Garn, som
er 12 Masker eller 6 Alne dyb. Men disse Garn er baade bekostelige, og den
Maade paa hvilken de opstilles, er af saadan Beskaffenhed, at de ikke kand
bruges uden i stille Veyr og Søe, thi ellers forrykkes de og driver bort, og
kand desuden Sælhunden, omendskiønt den bliver fangen og indviklet i dette
Garn, beskadige Garnet saaledes, at derved tabes mere, end der kand vin¬
des ved dens Skin og Fæt. Jeg holder de af Hr. Linnæo beskrevne tvende
Slags Garn, at fange Sælhunde med, langt bedre og mindre bekostelig. Men
da der ved disse sidst bemældte Garn skal een eller tvende Mennisker bestandig
ligge paa Vagt, for at døde Sælhunden, saa snart han er fangen, paa det
den skal ikke faae Tiid til, at sønderrive Snaren og undkomme; saa synes
mig, at hertil endnu kunde udfindes en beqvemmere Maade, og dette formener
jeg kunde skee med de saa kaldede Ræve=Saxe, hvilke enten med Tou eller paa
anden Maade, kunde bindes og hæftes fast paa de Steen, som enten ligge nu
eller herefter blive lagte saa beqvemmelig i Vandet ved Stranden, at Sæl¬
hundene kand tage sin Hvile paa dem, dog bør et saadant Jern=Jnstrument
først enten males med en Steengraa Farve, eller med sort Tiere overstryges,
og derefter bestrøes med Sand eller Gruus, for at giøre det saa meget mere
