338
De som tilsidesette Menniske=Kierligheden, og vil nt der ved Folke=For¬
merelsen skal frembringes en Hebeli usle og elendige Mennisker, de vil vel og
til sidst have indført en Slave=Handel, og en barbarisk Vankundighed iblant
Almuen, hvorved Kundskaben om det eene Menniskes naturlige Pligter imod
det andet, kundendslukkes, thi da kunde det maaske lade sig giøre, at et saa¬
dant vankundigt Folk vilde formere sig som Bæster. Men naar uskyldige
Menniskers Liv bliver ligesaa elendigt og kummerligt som deres, der for Mis¬
giernings Skyld er dømt til Slaverie, og der er ingen rimelig Forhaabning
for dem, ved Fliid og Stræbsomhed at faae deres Tilstand forbedret, saa at
Livet bliver ubehageligere for dem end Døden, hvorledes skal da saadanne
Mennisker opmuntres til Dyd, og afholdes fra eller straffes for Misgier¬
ninger.
Skal derfor Folkets Formerelse i en fornuftig og ehristelig Stat be¬
fordres, som det der giver Landet sin Styrke og Riigdom, saa bør der tillige
sørges for, at skaffe Almuen linde og glædelige Vilkor, uden hvilket alle an¬
dre Hielpe=Midler til de nyttigste Menniskers Formerelse, ikke er at ligne ved
andet end nye Lapper paa et gammelt Klædebond. Dette er da mine eenfol¬
dige og velmenende Tanker om, hvorledes nyttige Memiskers Formerelse i et
Land best befordres, og mange Menneskers uordentlige Brug og Beskæftigel¬
se forebygges, som kunde behøves til nødvendigere Gierninger, saasom Jor¬
dens Dyrkning og Fiskerie. Ja jeg haaber endog, at de skiønsomme finder
det i mine anførte Grunde, som giver Anledning til at eftertænke hvorledes
Riigdommens alt for ulige Fordeelning kunde rettes.
