341
hvorved Landets Gavn fornemmelig skal fremmes, da vil baade Jord=Dyrk¬
ningen og Fiskerierne med all anden nødvendig og nyttig Nærings=Handel
komme i ønskelig Drift, og Folkets Formerelse og Lyksalighed befordres.
Anmerkning.
Man havde ønsket, at den for vort Land særdeles vigtige Materie, om Strandsiskeriets
Hinder og Hielpe=Midler, af nogle flere kyndige Patrioter, i følge af Jnvitatio¬
nen, var bleven overveyet og forestillet; thi i endeel andre Materier har man seet,
at naar fleres Tanker holdes tilsammen og lignes med hverandre, da gives god Ley¬
lighed til at udfinde det beste eller dog det bedre. Forfatteren haver ellers tilforn
aflagt ret priselige Prøver, saa vel paa sin Fliid og Jndsigt i Naturkyndighed, som
paa sin Redebonhed til at tiene det almindelige. Herom vidner ogsaa den følgende
Afhandling om Skavens Kiøbstæd og der værende Fisker=Selskab, saasom Stædets
beste Næring. Man ønskede meget, at nogen vittig og velsindet Patriot, boende paa
de Søe=Kanter, eller i de Fiorder, hvor Fiskeriet falder, frem for anden Stæds,
ville indsende saadanne Beretninger om dets nærværende Tilstand, eller Anmerkninger
om dets muelige Forbedring, som enten nu, eller i følgende Tider, kunde have sin
ønskelige Virkning. Nørre Jyllands Gienboer ved Gottenborg og paa Viig=Siden
have i de sidste Aaringer, havt en usædvanlig Guds Velsignelse af Fisk, særdeles
Sild, hvoraf mere end hundrede tusende Tønder Anno 1760. ere indsaltede. Monne
den samme Silde=Sværm ikke ogsaa tilforn have passeret deres Kyster forbi. Siden
de begyndte at agte derpag, og giøre Anstalt til Fangsten, ved Fisker=Compagnier og
Præmiers Udlovelse, have de været lykkelige. Sandt nok, at deslige forbigaaende Fi¬
ske=Fangst, ligesom ogsaa Bergmands Arbeyd, ere Nærings=Midler af det Slags
som mere kiendelig end alt andet, kommer an paa en Ledsagelse ved den Høyestes
Haand, og dens Opladelse, nu over eet, nu over det andet Land, til større eller min¬
dre Velsignelse, i rette Tiid at udstrøe, saa at Menneskene hverken i dette, eller andet,
kunde tage sig selv hvad Gud ikke vil give. Men hvad som staaer i Menneskets Magt
og Villie, er at forsømme og spilde Guds Velsignelse, endogsaa naar den virkelig var
