D¬
en Nordostlige Land=Strækning af Jylland, som med et flakt, nedrigt,
og sandigt Strimle=Land, af omtrent fire Miles Længde, strækker sig ud
imod Nord=Søen og Kattegattet, kaldes i Almindelighed Skagen (*)
hvis farlige Sand=Grunde og Rev er noksom bekiendt iblandt de Søe¬
farende. Men paa det at de Seilende, desto bedre kand tage sig i agt for disse Grunde
om Natte=Tide, da er her længst ude og ikke langt fra Skagens Odde, som de kalde
Grenen, oven paa et høyt, ottekantet grundmuret Taarn, nesten ligesaa høyt som det astro¬
nomiske runde Taarn i Kiøbenhavn, en vel indrettet Fyr; ikke destomindre foraarsager dog
Storm og taaget Veyrligt, at Skibe her undertiden forulykkes, og sees endnu paa nærvæ¬
rende Tiid nogle saadanne bedrøvelige Levninger af Vrag ved nordre Strand.
Dette tørre og ufrugtbare Stykke=Land, som baade paa nordlige og sydlige Side be¬
stormes af det urolige Hav, har dog saadanne Jndbyggere, som med rette kand regnes
iblandt=Fæderne Landets nyttige og arbeydsomme Beboere, thi de ikke allene i sit Ansigtes
Sveed, men end og ofte med Livs=Fare, forhverver Underholdning og Næring ved
Fiskerie paa vilde hav.
(*) Nogle skrive Skagen, andre Skaven, jeg udvælger det første og formener, at det Navn Ska¬
gen har sin Oprindelse af Ordet Skagge, hvilket bemerker det samme som at skumpe, støde, og
da mange Skibe her forulykkes, og støde an paa dette Lands farlige Grunde og Sand=Banker i
Havet, hvor de skages og stødes i Grund, saa er sluttelig Landet bleven kaldet Skagge=Land,
Skaggen eller Skagen.
