34
honorem. Olavi per. a. o. rex. glorie. ih. xpev. veni. erm. pace. Byefogeden Ferslov
berettede mig, at denne var Stadens Klokke, som nu ikke mere brugtes, men den havde
tilforn havt sin egen Klokke=Stabel, hvilken nu var nedfalden og borte.
Da jeg her beskriver Skagens Huse og Bygninger, saa bør jeg ikke heller forbigaae,
at melde, at her er en Veyr= og en Heste=Mølle, ved hvilke Jndbyggerne nogenledes kand
forsynes med fornøden Meel=Gryn= og Malt=Maling. Den til Skagens Kiøbstæd og
Menighed henhørende Grund strækker sig fra Grenen i en Længde af halvanden Miil fra
Nord=Nord=Ost og Syd=Syd=Vest hen, denne Landstrækning er Vester ind af omtrent
en halv Miil paa det bredeste, og bliver immer smallere ud til Odden eller Grenen, saa at
derved Vesterbye fra den sydlige Strand, er ikke nogen Fierding=Vey over til nordlige
Strand. All denne Strækning bestaaer nesten allene af en løes hvidagtig eller askefarvet
Flyve=Sand, som dog ikke er af letteste, fineste eller slemmeste Slags, denne Sand er sær¬
deles ved Strand=Kanterne sammenfløyet i store Banker og Høye, ja ligeledes er mange Stæ¬
der midt inde i Landet store Strækninger formedelst Flyve=Sanden bleven ufrugtbare, hvor
det saa kaldede Marhalm eller Sand=Havre ikke endnu har faaet Tiid til at fæste og ud¬
brede sig. Dog alligevel er hist og her noget jevnt og slet Land, begroet deels med Sand¬
Havre, deels med smaa Vidie=Riis, som her kaldes graa og hvide Riis, eller og med
Sand=Siv. Nogle Strækninger er enten begroet med smaa Lyng eller og med fiint Græs,
af saadan Beskaffenhed er Landet nesten i fire Miles Længde fra Skagens yderste Odde.
J dette tørre og sandige Land gives dog adskillige, temmelig dybe, ferske Søer, saasom
Garboe=Søe, som er stor og Dyb, ved den sydlige Kant af Landet omtrent tre Mile fra
Skagen, og Raaberg Søe, som har sit Udløb ved den nordlige Strand. Her har endnu
været mange flere ferske Søer, som ere blevne opfyldte af Flyve=Sanden, og ere nu ud¬
tørrede, man kand dog kiende disse Stæder igien af den mere bløde og fugtige Grund og
tillige af den brunrødagtige eller rustblandede Sand, som her antreffes frem for paa andre
Stæder, og hvor hist og her er en stillestaaende Vand=Pytte, der har Vandet gemeenlig
en skinnende Hinde oven paa sig, og viser en rødagtig Farve, hvilket er Tegn til en Jeru¬
haltig Opløsning, og vidner om Grundens mineralske Beskaffenhed, hvilken jeg paa ad¬
skillige Stæder havde villet undersøge, dersom jeg havde været forsynet med en Jord=Bore.
Ved Skagebunke er og en liden Søe, som kaldes Lorskevaa, og paa Skagens Kiøbstæd¬
Grund er en fersk Søe, som kaldes Hav=Søen, udsædvanlig dyb efter sin Størrelse, hvor
