35
saa ofte de ligge ved deres Hiem, ingen anden Frelse, end at de for det aabne Hav ved syd¬
lige Strand i Sorm og uroligt Veyr, maa ride for deres Ankere og Anker=Tou, da der imid¬
lertid altid maa holdes en Mand om Bord, for at holde Vagt, og at flittig belegge An¬
ker Tovene, at de ikke skal overgnaves, og Fartøjerne derudover forulykkes ved deres eget
Hiem, hvilket dog underiden har tildraget sig. Efter de Seylendes og Kyndiges Beretning,
skal her kunde indrettes en nogenledes beqvem Havn ude ved de Sand=Grunde eller Rev,
som ligge ved den Ost=Sydostlige Kant af Skagens Odde eller Grenen, hvor der i en vis
Strækning, skulde nedsenkes enten Steen=Kister eller gamle ubrugbare Skibe, ladede med
stor Steen, hvorved de kunde giøres sikkre for østlige, sydlige, og vestlige Vinde, hvilke
allene foraarsager dem meest Fare og Uleylighed, thi for nordlig Storm og Søe, har de
Beskyttelse af Landet.
Dersom Skagboerne havde Fartøyer, som seilede bedre for en skral Side=Vind, og
de forstod sig paa at benytte sig af Søe=Kart, og vare tillige saavel bekiendt ved Jndløbene
i de Svendske Havne ved Nord=Søen, som de ere befarne i det Jydske Farvand og de der
beliggende Grunde og Havne, da kunde de ofte giøre deres Reiser hastigere til og fra Kiø¬
benhavn, ved at legge lige over fra Fladstrand imellem Anholt og Hessel=Øen, end da de
nu for Exempel, paa Hidreisen til Kiøbenhavn, med en Vesten eller Nord=Vest Vind giør
Seylatsen meget længere, for at beholde Landkiendingen af Hals, Mariager, Grinnaæ, og
seile mestendeels saa meget sydlig hen og vestlig forbi Hessel=Øen, indtil de sydlig forud
faaer en høi Landkiending af Jylland i Sigte, som kaldes Aarnakke, inden de legge over
til Sundet eller det Siellandske Land. Thi de vove ikke gierne, at sette Coursen imellem
bemeldte Øer, af Frygt for at blive sadt tilbage af Modvind ud i Nord=Søen. Jeg har
selv lært af Erfarenhed, at denne Omvey kand foraarsage Uleylighed, thi paa min Hiem
reise til Kiøbenhavn med en Skagboe=Skude, havde vi fra Fladstrand tvende Dages got
og mili Veyr, med en jevn blæsende og føyelig Vest=Nord=Vest Vind, men kom dog for¬
medelst Omsvøbet i Seilatsen ikke længere anden Dags Aften, end imellem Kullen og Horn¬
bek, da blev det blik stille, og i Mørket faaes Mar=Jlden gnistre i Søen omkring Far¬
tøyet, der kom adskillige smaa Vind=Flager snart fra en Kant, snart fra en anden, hvor¬
ved vi dog kom op imod Gillenleye, og kastede der Anker om Natten. Den 12te om Søn¬
dagen blæste Vinden Syd=Syd=Ost, og Sundet var fuldt af Seylere, af hvilke største
Delen stræbede sig op imod Vinden, for at komme i mere Sikkerhed; vi lettede vore Anker
