365
Grøften og Skov=Fogden til Træ=Værket. Det er unægteligt, at sligt skede ikke uden
nogen Bekostning, i sær den første Gang. Men=Dyre Hauger koster jo mere at indheigne.
Og dette fandt lige saa vel i Eftertiden sin Priis og Nytte. Dette er visselig eet af de
sikkerste Raad, at faae nye Skove til at voxe op.
Men skulde det dog for den store Umags og Omkostnings Skyld, ikke ansees for got.
Skulde den til Dags brugelige Omplantning holdes for bedre end den i sig selv er, saa¬
vilde jeg dog velmenende raade, at gaae de Anstalter forbi, at faae Kierner enten i en vis
Indheigning paa en liden Plads i Skoven, eller hiemme i Bøndernes Kaalhauger. Der
kommer intet udaf den første Plantning, i hvad der kommer af Omplantningen. Der
skal bies mange Aar efter den behøvende Væxt. Jmidlertid falder eet og andet ind i det
almindelige og det særdeles, som drager Tanker og Omhu hen til andre Ting, og andre
Betienteres Koldsindighed kand giøre de forriges Lyst og Nidkierhed til intet. Man skulde
gaae den første og den jævneste Vey. Der staaer her og der nogle unge Træer i Skoven,
som umuelig alle kand komme afstæd blandt hverandre. Man skulde udsøge de maadelige,
som er et par Tomme tykke, og som ere omtrent 4 Alen høye, og paa retskaffen Viis for¬
plante dem paa ledige Pladser. Et ungt Bøge=Træ har got af, at det bliver sat en Tom¬
me høyere over Jorden, end det stod før. Men et ungt Eege=Træ ved det samme pass,
som tilforn. Jkke allene nye Ægtefolk, men endogsaa hver Bonde og Huusmand skulde
have sit visse Tall at giøre Regnskab for engang om Aaret; thi deres Børne=Børn vilde
dog engang have nogen Udviisning, eller Tilladelse at sanke Stikker. Men to Ting maatte
agtes herved fornemmelig, først at man seer Pladsen nøye ud, og aldrig venter, at nogen
ung Skov kand komme til retskaffen Vext, med minder den har Lye fra Nordost til Syd¬
vest inelusive, enten af Bakker, eller af anden stor Skov, som har fra Arilds Tiid staaet
sin Prøve. Dernæst, at i de 3 første Aar, hvert Træ bliver omhyggelig og overflødig
vandet to til tre Gange om Foraaret, indtil Julii Maanet tager fat, i hvormeget det
end regner i samme Tiid. Dermed kand caveres for hvert Træ, der bliver omsat, baade
af Frugt=Træer og vilde Træer.
Men som det bløde Træ, der voxer omkring Gaardene, er for en stor Deel Skovenes
frist og Frelse, saa burde det tages i agt, og forbedres, ligesaa flittig. Der er nogle for¬
nuftige Folk, som gjør det. Men deres Tall er lidet imod de forsømmeliges. Anstalten
staaer i Loven, men fattes i Landet.
