366
Piil er et godt Træe til Stavre og Giærder, og siden at brænde i fattige Folkes
Kiøkkener. Hvor let det er at trække op, er hver Mand bekiendt. Der er den grønne
Skiør=Piil, som voxer gierne op i god sort Jord. Der er den hvide, eller Popel=Piil, der
voxer heldst i Leer=Grund. Der er Lavendel=Piil, med de lange smalle Blade, som voxer
i Vand=Stæder, hvoraf de allerbeste Tøndebaand kand udsøges.
Hyld er endnu et bedre Træ til Staver og Brænde. Man kand sige om det Træ, som
man siger, at der er intet paa Faaret, som jo er nyttigt. Bark og Bær er nok een af de
enfoldigste og beste Lægedom, som Naturen har forsynet disse Lande med, og hvor læt la¬
der det stakkels Træ sig ikke formere? Man graver en liden Grav hen i Længden, en halv
Alen dyb, man tager nogle Hylde=Skud, to Aars Væxt, og skiærer dem i stykker, om¬
trent en Allen lange, man stikker dem ned i den muldede Jord, lidet mere end et Qvarteer
dybt, og seer om nogle Uger sin Lyst paa deres Fremvæxt; omendskiønt andre Træer staar
dem temmelig nær, og hælder over dem.
Det skiønne Aske=Træ er saa nyttigt til mange Slags Gavn=Tømmer, og til Skibs¬
Blokke har det ingen Lige. Olie eller Tiere deraf, som Folk paa Gulland veed saa vel at
aftrække, er den ypperligste udvortes Lægedom. En fornemme Mand i vor Kiøbstæd kand
ikke see en Ask uden taknemmelig Bevægelse, han seylede paa Gulland i sin Ungdom, han
kom der ulykkelig til at bryde et Been, det skeede paa et Sted, hvor Lægen var noget langt
fra Haanden; imidlertid indfandt sig stor Smerte og Hede, og Frygt for Brand. Men
da Chirurgus, som var eu Bondemand, ankom, drev han alt Ont, og all Frygt bort, blot
og allene ved Aske=Tiære, og det paa en Times Tiid, som han ogsaa forud havde forsikkret.
Endnu maatte erindres om Hæssel=Træ, som voxer saa gierne, naar det bliver for¬
deelt, og hiulpet, man kand giøre fire til fem Buske udaf en, og hugge Rødderne midt
igiennem, og de breder sig ud hver for sig, naar de kun i det første Foraar bliver vandede
nogle Gange, man giør sig det beste Gavn deraf til Tøndebaand og andet naar man hug¬
ger det saaledes. Man stiller sig for tre Classer af Skuddene, de støre, de maadelige, og
de smaa unge. Det første Slags kand hugges ud i Foraar eller Efteraar, og bruges. De
maadelige bliver staaende til en anden Gang, og under deres Beskiermelse voxer der over¬
flødige nye Skud op igien. Saaledes har man en evigstaaende Busk=Bund til Lyst og til Nytte.
Disse skiønne Træer med andre flere maatte dog hver Landmand legge Vind paa efter Eg¬
nens Beskaffenhed, og, saasom Bonden behøver at være under Formynderskab i alle Ting, saa
