368
Anmerkning.
Alle de som opmuntre vore Landsmænd til at bære Omsorg for Skov=Væxtens Befordring
og, efter deres Jndsigt eller Forfaring, vise noget af de adskillige Midler dertil, giøre
visselig en god Gierning og i den Henseende vil jeg af den rare Bog kaldet Vipertn¬
§. Origines Rantzomiana Witteb. 1588 4 P. 94. anføre følgende Vidnesbyrd om
den berømmelige Statholders HEds. Ranriovs Omsorg for Posteritæten, formedelst
en Skov af ham anlagt i Holstein ved Bredenborg, og til deels plantet med hans egen
Haand.
Has ego consevi qvercus betulasqve patenti
In campo, propria disposnique manu:
Et rogo ne temere violet lædetve securi,
Post mea qvi tandem fata superstes erit.
Scelicet ex illis, qvot qvereus duret in annos
Posteritas facile discere sera potest.
Hvor meget priseligere er ikke dette Exempel, endsom naar man hører om mangen
Proprietair, at han i kort Tiid har ødelagt en Skov, som med god Forsyn, kunde have
varet ved i mange Slegter. Dersom ikke adskillige ulykkelige Krige, særdeles midt i for¬
rige Seculo, havde givet en alt for kostbar Anledning til Skovvæxt i Dannemark,
ved Bøndernes yderlige Ruin, særdeles deres Qvægs og Hestes Ødeleggelse, da for¬
moder jeg, at vore nærværende beste Skove havde knap været til. Ville vi sørge bedre
for Efterkommerne, da behøves høyligen i tide, deels at faae og hegne ung Skov, deels
at spare den gamle, saa vidt den ey har naaet sin fulde Væxt. Vi Danske bruge me¬
get Træe, da vi boer paa Eilænder, behøvende Broer, Baade og Skibe, foruden
Kølle=Jld til Maltgiøren, Huus, og Vogn=Tømmer ve at jeg ikke skal tale om andre
Fornødenheder, som den velærværdige Forfatter af denne Piece meget vel remarqverer at
tiltage, formedelst denne Tiids delicatere Leve=Maade, særdeles ved Thee og Caffe, som
giør at Jlden i mange Huse nu frem for tilforn, idelig holdes ved lige. Norge og Sver¬
rig, som behøve langt mere Brændeved end vi, til Brug for deres Biergværker, men
have ogsaa langt større Forraad deraf, merke dog allerede den førestaaende store Mangel,
hvor meget mere vi, som bedre tage Jorden med til Agerdyrkning, og boer tettere til¬
sammen. Den Skov=Grund som endnu er villig til at give sin Væxt af sig, burde hol¬
des i stor Fred og ikke tabe andre Træer end de udvoxne, som staaer de unge til hinder.
