372
II. Mangel paa at efterleve Lovens dyrebare Paabud pag, 470; thi dersom Piler bli¬
ver plantede her og der ved Byer, Gierder paa Gaden og anden steds, hvor dertil er aller
best Leylighed, saa kunde deraf tages all fornøden Giersel; thi jeg supponerer, at der først
skulde kastes Grøfter og Diger og af Pilerne allene sættes et Kam=Gierde paa Digen, ja
der kunde faaes af Pilernes Mængde mange og mange Læs, til fornøden Brændsel og Læt
telse for Skovene &c.
Til de i Behold værende Skoves Conservation og Fremvæxt er da mit underdanige
Forslag, at som et Hoved=Middel, & Causa sine qva non, maa foranstaltes Fællesskabs
Afskaffelse, thi derved indfinder sig naturlig Omhyggelighed, og da faaer enhver ærlig
Mand, som veed hvad sit er, Leylighed til at freede og forbedre sine Skove, og kand da til
største Nytte og Gavn.
(a) De unge Skove udhugges, besnittes, hvorved de kommer til at voxenere i et Aar,
end tilforn i 10 Aar, at jeg ikke skal tale om, hvor mange unge Spirer kand blive op¬
elskede.
(b) De ældre Skove, som bære Frugt, indhægnes stykviis, som Græsningen og andre
Omstændigheder kand taale, thi det er nok det ypperligste Middel til vore havende
Skoves Vedligeholdelse at indhægne dem, og, efter at Olden er falden, holde dem i
nogle Aar frie for Creaturer, da deu falden Olden opspirer af sig selv, og naar disse
Spirer fredes i saa mange Aar, indtil der kand blive god Underskov, og samme engang
er udhuggen, da kand et andet Stykke indhægnes, og derved omgaaes ligeledes.
(e) De beleylige og beqvemme Pladser indhegnes og besaaes med Aggen og Bog; men
dette og saadant mere kand aldrig tænkes paa, saa længe Fællesskab i Skovene regie¬
rer og underholder Skiødesløshed og al Uordentlighed. Og kunde den saa beklageli¬
ge som skadelige Fællesskab ilMark og Skov, engang ved Hans Kongelige Majestets
egen høye Disposition blive afskaffet, saa blev endeels Jord i Mark saa god til Nytte
ogsaa overflødig til Brug, at Crcaturenes Gang og Græsning i Skovene, kunde paa
utallige Steder gierne undgaaes og undværes og Bonden dog have og holde paa Græs
nok af Creaturer og samme sig til dobbelt Nytte frem for nu, han græsser saa elendig
til Fælles, at hans Creaturer om For= og Efter=Aar, maa æde Bark, Mos og Grene
af Træer i steden for Græs, som Fællesskab i en hast øder og forderver.
Efter at jeg saa kortelig haver udladt mine Tanker om itzige Skoves Conservation og For¬
bedring, som strax kand og bør legges Haand og Hierte paa; thi at faae eller plante nye Skove
