lader den vel tørke og male, af dette Maal tager man3 Deel og af Erte=Rug
og Hvede=Dumme? Deel, rører og opblænder disse Portioner vel med Vand
udi et Kar imellem hverandre, og lader det staae Natten over, at giøre sig saa
meget som man kand have til næste Dag, haver Pigerne efterstaaende salt Kiød eller
Fisk=Saad med andet Kiøkken=Slydder, at opblænde med i Stæden for Vand,
bliver denne Hønse=Kost desto kraftigere, og man kand forsikkre sig, at Hønsene
tillig og ordentlig pleyede paa den Maade, med halvt saa meget bedre og federe
end med dobbelt af beste og umalede Korn opholdes. NB. Høns maa om
Vinteren have deres eget Huus, og undertiden, naar Veyret tillader, vennes
til at gaae ude; Thi bliver de som mange bruger, indstengede udi varm Fæe¬
Huus, da vil de hverken trives eller sette Ægge=Stok.
5) Hestene som mu begynder at felde Haar vil paa deme Aarsens Tid
vel pleyes, og skrabes, dertil har vores norske Gutter hverken nogen medfød
Lyst eller Haandelag, thi er der nogenstæds at Hester slet og kostbar fødes,
da er det i Norge, hvor den gemeene Mand ingen anden Forings=Maade har
lært, end naar det skal være vel, et par Gange om Ugen, at slænge dem noget
Havre udi Krybben, og ellers nogle Gange om Dagen, at træde Hækkerne
fulde med Høe, enten det forrige er fortæret eller ikke, hvilket Hestene derpaa
neddrager udi Krybben, og naar det er længe overpustet, derfra paa Gulvet:
Siden hvor ingen Tilsyn er, bliver vel noget af Fæe=Pigerne opsamlet til Kiø¬
erne, men med Giødselen dantser dog meere, end man vel kand forestille sig,
Aften og Morgen ud paa Møddingen. Den Hosbond derfore, som vil have
sterke Hæster til sin Gaard, og anseelige til sin Vogn, og Slæde, maae selv
i sær Aften, Morgen og Middag besøge sin Stald, han maa holde karrige Hek¬
ker, og indføre den her paa Landet saa lidet bekiente Hakkelse=Skiæren, som
