tillavet for dem paa følgende Maade. Samle om Sommeren Liebstockel¬
Blade, Bynke og Mallurt=Brom, May=Græs, Græsset af alle Slags Løg,
Røliker, hak det smaat og tør det udi Skyggen, strøe det siden ned i en Tøn¬
de med Havremeel, som er vel blandet med Salt og derudi lidet sammenstødt
Svovel og Laurbær. Dette kand du Aaret igiennem bruge som en Fæe=Læge¬
dom udi alle Slags Tilfælde, og som ovenmeldt, besynderlig til Conservation og
Mælke=Løsning om Vaaren.
NB. For den skadelige Bryns=Biørn, som om Vaaren, naar Fæet skal
drikke af Js=Vogen, giver sig op i Vandet, og vil indkrybe udi dennem, er in¬
tet bædre, end at gnie smaa Steene vel med Rødløg og hver anden Dag, naar
Fæet skal drikke kaste dem forud udi Vogen.
4.) Den fornemmeste Sæd=Tiid er her udi Norge midt i denne Maa¬
ned; Slaar Birken ud for Ore=Træet, da geraader Havren best, men ud¬
slaar Oren for Birken, da faar Byg= og Blandings=Korn Fortrinnet.
5.) Byg-Sæden har jeg altid dreven paa følgende Maade. Jeg høst¬
pløyer den Jord som 3de Aar tilforn fra Nyelænde med Havre er brugt, med
allerførste liden Snee udkiører jeg og derpaa finlig og tyndelig udbreder forrige
Aars sammenbrændte Giødsel, naar jeg nu sidst i May mærker at Bundkulden
er uddampet, saaer jeg udi den finlig udspredte Møg og siden nedpløyer og ned¬
giører Kornet med min forhen beskrevne liden Haand=Ploug og Harve.
6.) All Hvede skal saaes til d. 14 May, saaes den for tilig, bliver Roden
syg og giver Kull Ar, Hveden skal have nye Lænde og fast Jord under
sig, thi den setter stærk Rod, derimod vel Muld oven paa sig. Jeg
optager derfore dertil Høsten tilforn, et Stykke sort sidlændet Jord, hvorpaa
dog ikke maae staae nogen Væde om Vinteren, derfore maae ogsaa Store¬
Hovet=Furer imellem hver Ager vel optages udfores og renses, alle de andre
VI. Deel.
