27
Førend Bukken stikkes, da castrer ham, og saa strax som han er stukken,
kast ham varm udi en Dam, ved hvilken du derfor maa slagte, saa taber
Kiødet all sin Geilhed, og kand settes paa et Herre=Taffel.
3.) Folket som ey har det største Raad paa Korn, maae nu indsamle, og
i Skyggen tørke en Mængde af sort Ore=Løv hvilket koges om Vinteren til
Svinene, deraf de trives som den beste Svine=Mad, at dette Løv har en besyn¬
derlig Kraft og Fædme, kand foruden Erfarenhed merkes efter Kaagningen, da
det som en Liim hænger ved Fingerne.
4) J denne Maaned begynder man at skiære Kornet, thi efter dansk
Viis, endogsaa paa de reeneste og jævneste Agere, er man ikke endnu her i
Landet kommen efter at meye, jeg veed ey dertil, at give anden Raison uden
Egensindighed og Kiærling=Snak, ved det sidste veed ogsaa Qvind=Folk, og
gamle Kiærlinger at holde sig kostbare, og at slippe Rokken som de mindst har
Lyst til.
Eendeel vil foregive, at Tiende Forpagtningen betager Bonden
Lysten til at udviide sin Sæd, jeg forundrer mig, at saadan en blot
Undskyldning paa høyere Stæder har kundet finde Gehør. Ney Skiæ¬
ringen, den kostbare Skiæring er Aarsage til Sædens Jndskrænk¬
kelse, en Fuldgaards Bonde, naar han saaer fra 20 op ad til 40 a 50 Tønder
Korn, efter enhver Tønde Havre=Sæd, gaar 3de Maal; hver Maal koster Bon¬
den paa hans Kost 12 Skilling, efter en Tønde=Byg bliver5 Maal, ja under¬
tiden 51, hver Maal koster Bonden paa hans Kost 16 Skilling. Enhver for¬
nuftig overveye nu hvad Tiid det tager, og beregne denne Udsæd, hvor kostbar
den er at indhøste, førend han faar alle Ting saa langsom affilet. Er nu Age¬
ren tynd og lidet eftergivende, regn saa efter, hvad han har for sin Møye.
Fordi nu, at ingen kand meye, og alting saa kostbar skal skiæres, saa faar han
