28
ikke, i sær en fattig Mand, at roe sig lengere ud om Vaaren, end han kand komme
til Lands om Høsten. Sat fapienti.
5.) Bind dit Korn i smaa Næger, sammenbind ey heller Nægen, eller før
den paa Stør, førend Dugen er afgaaen, lad det siden staae paa Størren i
HErrens Navn 10 a 12 Dage, naar det er størret, er det halv berget, jo læn¬
gere det staar paa Stør, jo bedre Kornet drøyes, og jo lættere det bliver at tær¬
ske om Vinteren.
6.) Midt i denne Maaned maae Faarene udjages af de Træder og Jnd¬
hægninger hvor de har gaaet om Sommeren, og igien indføres udi de slagne
Enge, hvor der ere mængde af Vider=Busker; Thi ingen Ting frem for disse Vider¬
Løv giør Faarene sundere og federe til Hosten.
Efterat de udjagede Faar paa saadan Indhægning eller Træde, har gaaet
i det mindste 3 a 4 Aar, oppløyer man og tilharver samme straxen, og om
det er en løs og sandig Jord, som ikke gierne fastner og binder sig, kand man
optage, opvende, og med Vinter=Rug udi Michelsmæs Næen, til saae den.
Skulle nu denne Jord til samme Tid falde lidet for stiiv, da kand den blive lig¬
gendes til næste Vaar, igien opvæltes, vel udharves og med Vaar-Rug eller
Engelsk Havre tilsaaes. NB. Denne sidste Sæd er her i Norge, naar den ey
saaes paa for mager Jord, en af de meest profitable som kand bruges. Den er fast
lige vægtig med Byg, og Maltet giver et herligt Øll, men ved Brygningen, som
af all anden Norsk Malt nøye er at iagttage. NB. At naar man roster,
maa man i Stæden for Straae, strøe vel paa Bonden grøn tørret og hakket
Humble=Riis, som man dertil maae indsamle og tørre om Sommeren, siden
maa man udi samme Rostning, bruge en stratum Humble=Riis og et andet
Mæltning, saa længe det varer: Denne Rostning giver af det Engelske Havre¬
Malt et særdeles sundt og klart Øll, som har en egen forborgen Kraft til at
