Her endes med Aaret mine eenfoldige Huus og Arbeyds=Regler, saa gemee¬
ne og eenfoldige, saa giørlige og uforbigiængelige ere de, at ingen fornuftig
Bonde og Huusholdere bør glemme eller forsomme dem: Som i Begyndelsen
er mældet, ere de optegnede mere til en Erindring om de giørlige Ting, en for¬
nuftig Huusholdere selv kand, og bør viide, end til en selvklog Forskrift om
ugiørlige og fremmede Ting, de tilforn ikke har hørt. At jeg af Varrone un¬
dertiden har uddraget nogle smaa Anmærkninger, er skeed baade for at viise Over¬
enstemmelsen, saavel som de gamle Romeres høye Agt og Ære for Oecono¬
mien og Agerdyrkningen. Si qvis=qvid ignorat, discat, si qvis scit, ubi
labar, observet. Varro Lib. 2. c. 5.
En Ting til Sluning vil jeg paa det tiærigste have mine kæreste Lands¬
mænd erindrede og formanede, for alle Ting at skye og aflegge de ulyksalige
Eeder og Forbandelser, som ved alle Lepligheder af adskillige udi en daarlig For¬
bittrelse udøses over Jord, Creaturer og Reedskab, naar det allermindste kand
være ureede, eller udi Veyen for dem. Man kand vel ogsaa om denne ulyksa¬
lige Udsæd bruge Apostelens Pauli Ord. Hvad et Menneske saar, skal han
igien høste, har Hedningerne som ikke kiendte Gud vidst at siige. Dii faci¬
entes adjuvant invocabimus cos, qvi maxime agricolarum Auces sunt.
Hvor meget meere bør du som kiender den sande Gud, i dit Arbeyde trøstelig og
forborgen sukke med David. 6 Errens vor Guds Liflighed være over
os, befeste rores gænders Gierninger hos og, ja vore Fænders Gier¬
2 1
ninger vil du velsigne, Psalm. 90. §. 17.
