81
gan eNaar man nu skal klyve Bladet, stikker man Knivs Aadden igiennem Ryg¬
gen af Stilken, og begynder at klyve fra tykkeste Ende af Stilken og saa ud
efter, indtil Aabningen eller Skuren er saa lang som man den vil have efter Bla¬
dets Størrelse, hvorved tillige agtes, at naar man drager Knivs=Aadden igien¬
nem Stilken, saa lader man det yderste af Tommel=Fingeren følge Stilken,
paa den eene Side, thi paa den Maade kand Kuivs=Aadden intet viige til no¬
gen af Siderne, uden at gaae ret igiennem Stilken, hvilket har den Nytte
med sig, at man ikke ved Klyvningen skader Bladet.
Paademe Naade at khyve gaar gsond, for den som er vad dermed,
men om nogen skulle synes at det var incommod, paa denne Maade at klyve
Bladerne, da kand man legge Bladet paa et Bredt og klyve det derpaa saale¬
des som oven er meldt, hvilket gaar og behendig an.
Naar nu Bladerne ere saaledes kløvne, ophenges samme paa Kiepper i
Tørk=Huuset, Ryg imod Ryg og Bug imod Bug, I Tomme imellem hvert
Blad og 3 Al. imellem hver Kiep; Kiepperne kand giøres 2 Al. lengere eller
kortere ligesom Rummet er bredt eller langt il hvor Kilepperne skal henge.
Kiepperne skal være en Finger tykke og om de ere meget lange, da lidet
tykkere og vel slette, paa det de desbedre kand gaae igiennem Klyvningen af Bla¬
dets Stilk, denne Sort Blader behøver man ey at lade svede, om man saa
behager.
Saasnart Bladerne ere ophengte i Tørk=Huuset, da maa nøye agtes, at
Dørrerne eller Lugerne altid holdes aabne, naar ey for sterk Storm eller Regn¬
Veyer indfalder, og naar Bladerne blæser sammen paa Kiepperne, da maa man
I. Deel.
