94
maatte undres over, at den ey for længe siden var ophævet: Men dog, da For¬
fatteren selv maae tilstaae, at endeel endnu tage Odelen i Forsvar, og det er ikke
ubekiendt, at end og store Lovkyndige raade fra dens aldeles Ophævelse, saa
maae der dog endelig være nogle gode Følger af samme, som enten holde Lige¬
vægten med, eller overveye det Oade, som synes deraf at flyde.
Og disse Fordeele er det, som jeg ved nærværende liden Afhandling vil søge
at sætte for Lyset; Som nu heraf lettelig kand sees, at Forfatteren af bemeldte
Brev og jeg, ingenlunde kand være overeensstemmende i vore Meeninger, da
han søger at bestride, og jeg derimod at forsvare Odels=Retten; saa formoder
jeg ikke, at det enten af ham bliver ilde optaget, eller nu regnet til nogen Trette¬
Kierhed, at jeg søger, at igiendrive og opløse de af ham fremsatte Jndvendin¬
ger, og deraf tagne Beviiser til Odelens Ophævelse; og derimod opgiver saa¬
danne Grunde, af hvilke jeg formeener, at det bliver u-imodsigeligt klart, at
Odels=Retten i sig selv betragtet, og efter Loven indrettet, er en Herlighed, som
Norge, frem for noget andet Riige i Verden, kand roese sig af; og som er med
den Norske Lands=Indretning meest overeensstemmende. Jeg siger frem for
noget andet Kiige; thi hvad den Odel i Tydskland og Frankrige angaaer,
som tales om saavel i Brevet, som Anmærkningerne, da, som jeg ikke veed no¬
get ret derom, eller hvorledes dens Love ere indrettede, saa kand jeg ey melde
noget om samme: Dernæst siger jeg og efter Loven indrertet; saasom om
der foregaaer nogen Uorden eller Misbrug derved, uden for og imod Loven, da
kand og bor det ikke legges Odelen i sig selv, eller den derom fastsatte Lov til
Last, men er allene de vrangsindede, og trettekiere Menneskers egen Skyld,
der misbruge samme; Og formeener jeg da, at en god Ting ikke for Misbru¬
gets Skyld, bør afskaffes, men vel om mueligt Uorden og Misbruget forekom¬
