3) Dersom der da findes en Odelsbaaren, som vil kiøbe det, da er han
nærmest dertil berettiget frem for nogen anden, og det saa fuldkommen, at der¬
som Eyeren ikke vil sælge Godset til den Odels=Arving, som vilde kjøbt det, da
skal Eyeren til Straf give den, der vilde kiøbe det, den fyrgeryvende Deel
af det, som han sælger det for, hvilket kaldes i bemeldte 5 B. 3 Cap. 6 Art.
Kovkiøb, hvormed dog ikke betages de andre Odelsbaarne deres Løsnings¬
Rett.
4) Dersom derimod den Odelsbaarne er i Armod, og ey har Penge,
at løse det for, da maae han efter den foregaaende 2 Art. inden Aar og Dag,
(men ey sildere) lyse sin Penge=Mangel, og, naar han da det tiende Aar
derefter igientager saadan Penge=Mangels Lysning, saa forbeholdes ham hans
Løsnings=Ret i tyve Aar (men ey længere) fra den første Lysning at regne, da
han igien maae indløse det fra Besidderen, enten det er med eller imod hans
Villie, og endskiønt han og selv kunde have Odels=Ret til Gaarden, men være
længere ude i Slægten: Men har han som lysde, efter tyve Aar ikke Penge at
løse det for, saa forbliver det Besidderens Odel, om han ellers i saa lang Tid
har haft det i Eye; og kand da den skeede Pengemangels Lysning ey derudi
giøre ham nogen Hinder: Dersom og den Odelsbaarne, enten ikke inden Aar og
Dag fra Tovbydelsen, har lyyst første Gang sin Penge=Mangel, eller ikke der¬
efter har igientaget den det tiende Aar derefter, saa har han aldeles forbrudt sin
Ret efter det anførte 5 B. 3 Cap. 3die og 12te Art.; Med mindre han enten
var Umyndig, og hans Formynder havde forsømt det for ham, da maae han
selv, naar han bliver atten Aar og indtil sex Uger over der nittende, lyse sin
Penge=Mangel, og har da sin Ret forbeholden efter den 2den Art. i ryve Aar,
VI. Deel.
