101
J Henseende til Odels=Rettens første Oprindelse, da er det vist, at den
efter Forfatterens egen Tilstaaelse er meget gammel; Men, endskiønt jeg fri¬
ligen vil bekiende, at jeg lige saa vel som Forfatteren er alt for ubelæst, og ukyn¬
dig i de gamle Norske Love og Sagn=Skrifter (Historie) til at kunde slutte no¬
get vist herom, saa troer jeg dog, at det vel vil blive heel vanskeligt, om ikke plat
umueligt, at fastsætte den rette Tids=Alder, da Odels=Retten først tog sin Be¬
gyndelse i Norge, jeg siger i Norge, thi naar man vil see tilbage i Histori¬
erne, saa synes Gud selv ved Mosen at have været dens første Stiftere, eller i
det mindste at have givet Anledning dertil, ved det hos Jøderne anordnede 50,
saa kaldede Jubel=Aar, eller Friheds=Aar, da alle solgte Nb. faste Grun¬
de og Jorder; (men ikke Løsøre, som Kiøbstæd=Huuse, eller Boeskab) kom
tilbage til dens første Eyere, som derfor altid kunde siges, at have et Slags
Odels=Ret dertil. Men ellers om Gietning i den fald maae have Sted, tæn¬
ker jeg, ey at være langt fra Maalet, om jeg setter dens Begyndelse i de Tider,
da Norge var deelt i de mange Jarlskaber &c, og smaae Herredømmer &c, da
fast enhver, som eyede noget stort Gods, og havde nogle Folk derpaa, ansaae
sig, som en Eenevolds og Arve=Herre derover; og da disse af Harald Haarfa¬
ger, (a) og andre Norske Konger bleve undertvungne, have de forbeholdt sig
den Rettighed, at deres Godser stedse i deres Æt skulle forblive, som en Arve¬
Ret; hvilke Godser, jo meere deres Afkom formeerede sig, jo mere ere de mellem
dem blevne splittede ad, og formindskede, indtil de omsider ere blevne til enkelte
Bøndergaarde, hvorpaa endog i vore Tiider daglig kand sees Prøver, at store
(a) Hans Høyærværdighed Herr Pro Cancellarius Pontoppidan, i sin Norges Natur¬
lige Historie den 2den Deel, Fas. 462 giør Odels Retten endnu ældre, end fra
Harald Haarfagers Tiid.
