102
Bønder=Gaarder blive deelede mellem Arvinger i mindre Deele, og derved be¬
1. 81
kommer ligesaa mange adskilte Odels=Sæder.
Ligesom nu paa den eene Side de Norske Odels-sEyere altid have været
meget forpikkede paa, at haandhæve denne Rettighed, anseende den baade som
en Herlighed over deres Godser frem for andre Jords=Eyere, saa og som det
tienligste Middel til at vedligeholde deres Slægt og Afkom, og at være en Muur
og Gierde for dem mod Kongernes tiltagende Magt, at de ikke skulle søge Ley¬
lighed, at trekke alle Jorderne til sig, og derved giøre Jndbyggerne, som til de¬
res Livegne: Saa holder jeg og for paa den anden Siide, at Kongerne enten
strax, eller i Tiden have indseet, at det var til Landets, og deres eget Bedste,
at vedligeholde saadanne deres Undersaatters derom fattede gode Tanker, og
derfor ikke allene have seet igiennem Fingre dermed, men end og ved Love ind¬
rettet og stadfæstet samme, thi som just Landets Jndbyggere den Tiid meest
lagde sig efter Søe=Reyser, og Udenriigs Krigs=Toger, hvori de forhvervede
sig baade Rigdom og Ære, saa var intet vissere, og meere uskyldigt Middel,
at trekke dem tilbage til Landet igien, og at opvække Længsel efter detes Fædrene¬
land, end en saadan hos dem rodfæstet Jndbildning, om en meere end almin¬
delig Høyhed og Herredømme over deres Odels=Godser, saa at de kunde være
forvissede om, at saa fremt de inden en vis Tiid, indfandt sig igien i deres Føde¬
land, kunde de altid have Ret til, at træde til deres Arve=Jorder, om end samme
i deres Fraværelse kunde være komne i Fremmedes Hænder.
Dete er da, i mine ringe Tanker, Anledningen til OdelsNRettens Oprin¬
delse, og som er meest overeensstemmende med de Tiiders Omstændigheder, men
om nu dette kand passe sig paa disse Tider, da alting er saa forandret, og om
de samme eller andre Fordeele deraf kand flyde for Rigets nærværende Jndbyg¬
