103
gere; det vil nu viise sig, naar vi efter Løfte tage de af Forfatteren imod Odels¬
Retten anførte Besværinger hver for sig under Betragtning.
I.) =Først siger han: Giør Odels=Retten den, som kjøber et Odels¬
Gods, i sær om han ey forstaaer Lov og Rettergang eller har den Forsigtig¬
, hed at forekomme de paa følgende Uleyligheder, stedse uvis paa, hvad han eyer,
eller ikke eyer, vedligeholder ham i iidelig Usikkerhed og Bekymring, og for¬
hindrer ham at tillegge sig noget vissere, da han ey veed, om han kand blive
ved Gaarden eller ey.,,
Men hertil maae jeg svare, at jeg aldeeles ikke seer, at den Uleylighed for
Kiøberen kand flyde af Odels=Retten; tvertimod, jeg holder for, at ingen Eien¬
dom i Verden kand være meere sikker, end som Odels=Gods, thi Odels=Ret¬
ten, som hefter paa Godset, kand jo ey blive skiult for Kiøberen, da det efter
Loven til Tinge skal lovbydes, som før er meldt, og naar han da veed, at det
er Odelsgods, han kiøber, saa veed han jo og, hvad han skal rette sig efter;
skeer da af de Odelsbaarne ingen Penge=Mangels Lysning, inden det første Aar
er forløbet, saa kand han jo sidde i største Roelighed, efterdi de Odels¬
baarne da have forsømt deres Ret, og tabt deres Odel, med mindre de
Omstændigheder kunde indtreffe, som oven for er anført, og af Loven kal¬
des Forfald; hvorom han dog altid nogenledes kand vorde vidende: Der¬
imod, om de Odelsbaarne i Tide iagttager deres Ret efter Loven, saa er
det dog ikkun tyve Aar, som Godset bliver uvist i hans Eye, og imidler
tid kand han dog giøre sig samme saa nyttig, som han best veed, som sin
sande Eiendom, uden nogens Paa=anke, og naar han endelig skal viige
fra Godset, saa kand Parterne, (om de ellers selv vil) let komme fra hver¬
andre uden synderlig Trette, thi naar han har ladet sig Gaarden ved et
lovligt Syn tilskiøde, saa kand han ligeledes samme ved et Syn fratræde,
