105
Nytte? og det paa saa uryggelig en Maade, at, om end et Gods ved et ulyk¬
keligt Tilfælde, som kunde vederfares hans Æt, eller formedelst en vanartet
Besidderes Skiødesløshed kunde komme i Fremmedes Hænder, saa havde dog
de nærmeste i Slægtskabet endda ey tabt alt Haab, til at faae det ind igien,
naar de i en vis Tid efterlevede de derom foreskrevne Love: Jeg formeener alt¬
saa at Odels=Retten i Særdeleshed bør befordre Landets Oprøddelse, efterdi
enhver Odels=Eyere kand være vis paa, at hans havende Møye og Bekostning
gandske vist vil blive hans Æt og Afkom bestandig til Deel, med mindre de
selv ere alt for skiødesløse i, at tage deres eget Beste i agt.
Dette gielder nu i Henseende til Odels=Eyeren, som jeg holder for ey andet
kand, end herved opmuntres til, at sætte sine Arvinger i den Stand, at de ikke
skal have nødig, at afhænde deres Odels=Godser.
Hvad derimod Odels=Kiøberen angaaer, som egentlig denne Jndven¬
ding handler om, da synes vel dette Beviis paa den Siide, at være mere glim¬
rende, eftersom det er ey urimeligt, at han formedelst Eiendommens Uvished
kunde afskrækkes fra, at foretage sig nogen synderlig Forbedring: Men naar
man ret ved Dagens Lys vil besee det, saa falder det dog reent bort, og derimod
bliver uomstødeligt vist, at en Odels=Kiøbere, som ellers i sig selv er en for¬
nuftig og flittig Mand, ikke alleene tryggelig kand, men og opmuntres til at
forbedre sin kjøbte Gaard; og det uden Frygt for nogen af Odels=Retten derved
foraarsagende Skade, thi eenhver Odels=Kiøbere maae ved Købet endelig blive
viidende om, enten der ere Odelsbaarne, og i saa Fald, hvad heller de ere
myndige, eller umyndige; eller om der ingen Odelsbaarne er. Er der
da ingen Odelsbaarne, saa har han jo intet at frygte for? Men er der Odels¬
VI. Deel.
