706
baarne, saa har han dog kun et Aar og sex Uger efter Loven at staae nogen
Vove, thi hvis de ikke inden den Tid lyse deres Penge=Mangel, have de jo for¬
spildt deres Ret, om de ellers om Kiøbet ere viidende; Lyser de derimod Penge¬
Mangel, saa er jo Kiøberen ikke længer i Uvished, og kand vel finde mange tilla¬
delige Udveye, enten i Mindelighed at affinde sig med Odels=Lyseren, eller med
hans Tilladelse end videre at beboe Gaarden, allermindst kand det afskrække ham
fra, at bygge fornødne Huuse, eller bringe ham til, at lade de derpaa værende
forfalde, saasom han ellers satte sig og sine i Fare for, ved Aftrædelsen at miste
Gaarden for meget ringere, end han kjøbte den, naar saadan Aaboed, og For¬
ringelse blev beviist. Er derimod Odels=Arvingen umyndig, saa veed han og,
hvor lang Tiid han ungefær kand have, inden han kand staae Fare for Lys¬
ning, og imidlertid kand han jo høste Frugten af sit Arbeyde og Flittighed;
Dette foregaaende er nu egentlig ikkun sagt om, for saa vidt den Uvished, som
foregives, at en Odels=Kiøbere er udi, i Henseende til Løsningen, kunde synes,
at hindre ham fra at forbedre Gaarden, og holde den i god Stand vedliige:
Men hvad nu Forbedrelsen i sig selv angaaer, da er den enten endelig nød¬
vendig, eller alleene nyttig. Den endelige nødvendige; som Jorders Giød¬
ning, Huuses og Gierders Vedligeholdelse, eller paa nye Opbyggelse og Jstand¬
settelse, naar de forfalde o. s. v. ere vel saadanne Ting, som enhver Eyere stedse
maae iagttage, om han ellers ey selv vil komme til kort, og, foruden det Ansvar
ham efter Loven : ande blive at tilregne, ey vil formindske sig selv den tilladelige,
og muelige Nytte han kunde have af sin Eiendom: Og kand jeg ingenlunde
ndbilde mig, at de Norske skulle være af saa slette Sindelaug, at en Odels¬
Kiøbere skulle for at fortrendige en Odels=Lyser med frit Forsæt, giøre baade sig
og ham skade.
