108
det, end han virkelig fik.,. Men da her selv tilstaaes, at, naar sligt skeer, om
det og nogen Tiid er skeet, som vel ikke paa Ord allene bør troes, da er det
Falskhed mod Lov og Forordninger; saa seer jeg ikke, at det kand siges at
være Odels=Rettens Skyld, som er Grundet paa Loven: men det kommer an
paa Kiøberen og Sælgeren selv: Og overalt, saa veed jeg endda ikke, om Odels¬
Retten derfor burde afskaffes; thi i saa Fald er jo Kiøberen saa meget desto
sikkrere for sine Penge, og kand imod den 3die Jndvending desheller opmuntres
til at forbedre og oprødde Marker og Jorder.
Men nu kommer vi til den
5.) Jndvending, hvor Forfatteren siger sig at komme til Høyden af all
Uretfærdighed og Ondskab, ønsker sig at turde blotte denne Skams og
Misgiernings Hemmelighed, hvorledes Formuende udpresses, og for¬
armede Enker og Faderløse forurettes.
Jeg maae tilstaae, at saadan Beskrivelse kand giøre den allerstørste Jnd¬
tryk hos Læseren, som billig maae falde i Forundring og Forskrekkelse, naar han
hører saadanne Klager i et Land, som frem for alle, kand roese sig af de ypper¬
ligste Love, og viiseste Forordninger til Ret og Retfærdigheds Fremme. Enhver
maae her have Aarsag at spørge; Hvor er det mueligt, at saa store Misgiernin¬
ger kand gaae faae ustraffet bort? Er da all Christendom, Dyd og Retfærdig¬
hed, Frygt for Straf, og Undseelse for Menneskene saa aldeeles i Norge udød?
Og hvor er det riimeligt, at under saa priselige og Christelige Regentere en Ret¬
tighed kand ved Love være stadfæstet, der giver Anledning til saa Himmelraa¬
bende Synder? eller at samme endnu kand finde Forsvar?
Men hertil maae det tillades mig at svare, at, skiønt jeg ikke vil negte, at
jo en eller anden utilladelig og uretviis Omgang i Odels=Sager kand begaaes,
saa formeener jeg dog, som jeg ofte forhen har meldet, at det af det foregaaende
