114
med at udgive en maadelig Penge til Odels=Lyseren, end som at overlade det
til den retmæssige Arving; saa seer jeg ikke at han kand klage over, at han skeer
nogen Fornærmelse, eftersom det kom an paa ham selv, hvilket han vilde giøre;
og dersom han enten godvillig vil viige Gaarden, eller han trøster sig til, derom
Sag at udholde, saa har han jo ikke nødig, nogen Aftingning, at indgaae; Og
altsaa seer jeg ikke heller, at denne Beskyldning kand komme Odels=Retten til
Last. Og endelig
7.) Siger Forfatteren, at Odels=Retten forvolder Fiendskab og Ueenig¬
hed imellem Parterne, og Slægtskabet; fordi den ene giør den andens Gier¬
ning til intet, naar en vil løse hvad en anden har sølgt; eller hvad tredie man
har kiøbt: Men hvor aldeeles upasselig, og ubeføyet denne Beskyldning er,
meener jeg enhver lettelig kand skiønne; thi hvorledes kand her stiges nogen
Fiendskab at kunde opkomme, eller bør have Sted? Mon nøgen Odels¬
Sælgere kand ventes at være saa misundelig, og nidsk mod sin Slægt, at han
skulle fatte Had til ham, fordi han kom i Stond til at indløse det Gods, som
den anden enten af Trang, eller Tvang, eller hvad Aarsag det og var, kunde
have solgt til en Fremmet; Sandelig jeg kand ikke forestille mig at saadan For¬
tredenhed skulle findes hos nøgen; og om end saa var; saa troer jeg snarere, at
Fiendskabet alt forhen har været i Hiertet, og følgelig kand Odels=Retten ikke
siges, at være Begyndelsen dertil. Vilde derimod en Odels=Kiøbere finde for
godt, at giøre sig vred, fordi en Odels=Løsere indfandt sig, saa finder jeg ham
ligesaa lidet beføyet dertil, eftersom han forud vidste, at det var Odels=Gods,
og altsaa vidste tillige hvad han kunde vente sig; hvorfore han ikke kunde have
større Føye til Fortørnelse, end enhver Leyere, eller Forpagtere, naar Eyer¬
manden selv fandt for godt, at benytte sig af sin Eyendom, og han da i lovlig
Tiid, blev derom advaret. Og altsaa formeener jeg, at denne Beskyldning,
ligesom alle de andre, falder af sig selv reent bort.
