11
Med alt hvad jeg saaledes kortelig har anført af Forfatterens Jndven¬
dinger mod Odels=Retten, og igien efter min Jndsigt besvaret, formeener jeg
tydelig at have godtgiørt, at Odels=Retten i sig selv betragtet, og efter den Norske
Lov indrettet, ingenlunde kand siges, at være det Norske Riige, og dets Jnd¬
byggere skædelig; Og at alle de Beskyldninger, som Forfatteren har opregnet,
ikke kand ansees for andet end ubeviislige, og for saadanne, som hverken i
Odels=Retten findes grundede, eller for visse kand antages, da de sette en større
Klik paa det heele Norske Folk, end paa Odels=Retten; thi hver den, som læser
disse haarde Talemaader, om Enkers og Faderløses Forurettelser: Armes
Fortrykkelset, Meen=Ederes Begaaelse, og Høyden af all Urerfærdig¬
hed, maae jo fatte de allerufordeelagtigste Tanker om saadant et Land og Folk,
eller i det mindste troe, at Under=Dommerne ere de alleruretfærdigste Mennesker
paa Jorden. Vil derimod Forfatteren svare, at sligt allene om Odels=Retten
skal forstaaes, saa maatte man forestille sig, at Dommerne i alle Odels=Sager
skulle være uretfærdige, og derimod i andre Sager retsindige, og velskiønnende,
men hvor Modsigende denne Slutning er sig selv, synes mig er klart nok, og
at den ikkun behøver, at anføres, for uden videre Jgiendrivelse, at viise sin egen
Uriimelighed.
Alt hvad jeg derfore kand, og vil tilstaae Forfatteren, deels for ey at giøre
Sandheden mistænkt ved alt for ivrige Benægtelser, og for høyt opskruede Fore¬
stillinger om Platoniske Dommere og Parter; deels og fordi Erfarenhed iblandt
selv kand viise det, er dette, at der undertiden kand begaaes Misbrug paa een
eller anden Maade, med Odels=Retten, og dens Søgsmaal, endskiønt jeg
fridig tor benegte, at det hverken sker saa alindelig eler isaa høy en Maade,
