116.
som der beskyldes for, men uagtet en god Tings Misbrug bør lastes, og om
mueligt hæmmes, saa bør dog Tingen i sig selv ey gandske ophæves, ligesaa
lidet, som fordi jeg kunde have ondt i en Finger, den heele Haand derfore burde
afhugges.
Hvorledes Forfarenhed har lært Forfatteren disse Beskyldninger veed jeg
ikke, men det veed jeg, at jeg hverken af Egennyttighed, eller andres Overtalelse
har fattet gode Tanker om Odels=Retten, men er i mit Begreb, og i min Sam¬
vittighed overbeviist om dens Nytte for Landet, og uagtet jeg vel ikke har stor
Forfarenhed i den Norske Huusholdnings=Maade, saa har jeg dog saa meget
af de Odels=Sager, jeg har fornummet til, at jeg er blevet overtydet om, at
Odels=Retten i sig selv, er til Jndkyggernes Understøttelse og Fordeel, undtagen
hvor Vrangsindighed eller Egennyttighed kand have forledt nogen Part til, at
begaae Misbrug dermed.
Efterat jeg nu saaledes efter mit Begreb, paa den ene Side har viist, at
Odels=Retten ingen Skade giør for Landet; Saa bor jeg nu paa den an¬
den Side igien viise, hvad Nytte den fører med sig. Men førend jeg begiver
mig dertil, møder mig igien adskillige Posier at besvare, thi som Forfatteren
dog vil viise sig, at være en retsindig og upartisk Talsmand, som forklarer begge
Parters Sag, saa har han og efter Foregivende vildet fremføre de Grunde,
som af nogle anføres til Odels=Rettens Forsvar, for samme derefter nærmere
at overveye.
Den Første er da: At der siges Odels=Retten at være en Herlighed og
Anseelse for Landet: Hvilket han ikke kand see, eftersom den ey gjør en Odels¬
Eyere meere Formuende, og derfor ikkun skulle være en blot Jndbildning; aller¬
heldst ingen Odel findes til Kiøbstæd=Gaarde, Bierg=Parter, Saugbruge,
