118.
gierne forfalden, og Børnene kand da ikke komme i Stand til, at løse, eller
i Stand sette Gaarden: Men her sætter Forfatteren saadanne Sætninger for¬
ud, som vel ere muelige, men derfor ikke altid virkelige; thi først kand en Gaard
let komme ud fra en Slægt, uden at det just skeer formedelst Armod, eller større
Fordeel, men lad være det var af Armod; saa kand vel en forfaldet Gaard sel¬
ges af en forarmet Fader; derfor er det dog ingen Umuelighed, at jo Sønnen
kand komme i Stand til at løse den ind igien. En riig Fader kand avle en
fattig Søn, og en fattig Fader en riig Søn; kand Sønnen for Fattigdom ey
løse Godset, saa forbliver det jo hos Kiøberen, men kommer han i Stand til
at løse det, mon det da ikke være baade Fader og Søn en Fornøyelse, at see
sig igien i Besiddelse af sit Forfædre=Gods.
Sælges derimod Godset for større Fordeel saaledes, at Selgeren kand
faae flere Renter af sin Kiøbe=Sum, end af Gaarden selv, saa troer jeg vel
neppe, at nogen Arving vil skiøtte om, at løse den igien, med mindre at han er
i den Stand, at han kand trække de samme Jndkomster af Godset, som den sidste
Kiøbere, og altsaa kand det jo ey andet, end foraarsage baade Fader og Søn
en Fornøyelse, at see deres Fædre=Gods, med saa forbedret Fordeel igien i deres
Æt tilbage.
Men, siger Forfatteren, den rette Aarsag til sammes Nidkierhed for
Odelen er, at en Gaard paa 2000 Rdlrs. Værdie, kand enten af Forældre,
som deele i deres levende Live, eller af Skifte=Forvalterne nedsettes til 500 Rdlr.
for at bedrage baade Gieldnerne, og de andre Arvinger. Dog her synes mig
at Forfatteren glemmer baade Loven, og hvad han forhen har skrevet; thi om
en Arving finder sig brøstholden ved nogen Priissettelse paa en Gaard, saa har
han jo Tilladelse efter Loven, at lade tage Syn, doppelt Syn, og Over¬
Syn, det er ved 4re, 8te, og 16 Mænd over samme igien; desuden har hverken
