116
Fader eller Moder lov til, ved Skifte og Deeling, saa høylig at fornærme en
Arving frem for den anden: Og hvad Gieldnerne angaaer, da ligesom de have
den samme Tilladelse, som Arvingerne, med Syn at tage, saa har det vel ikke
heller nogen Fare for, at de jo seer deres Fordringer inddrevne, enten paa een
eller anden Maade, saa længe der ikkun er noget at tage af. Betreffende der¬
imod Skifte=Forvalternes Behandling, at de saaledes skulle nedsette Gaarder¬
nes Priis; da, foruden at igientage, hvad jeg om Omvurdering har anført,
glemmer Forfatteren her, at han forhen har afmalet Underdommerne (hvilke
tillige paa Landet ere Skifte=Forvaltere) som de alleruretfærdigste til Enkers og
Faderløses Undertrykkelse, da han derimod herved giver dem det Vidnesbyrd,
at de viise sig, at være aldeeles frie for Egennyttighed, og Begierlighed efter, at
beriige sig paa andres Bekostning, eftersom, det er let at begribe, at jo høyere
en Skifte=Forvalter kand udbringe Stervboets Hoved=Stoel, jo større bliver
den ham deraf tilkommende Belønning; saa at det vel snarere var at befrygte,
at Gaardene bleve satte i en for høy, end for nedrig Priis, men om end og
saa var, at en Gaard, til den besiddende Arvings Bedste, blev sadt noget lavere
i Priis, end den i sig selv var værd, saa, naar det ikke var alt for betydeligt,
seer jeg dog ikke, at det var saa høylig at laste, efter forekommende Omstæn¬
digheder, eftersom Odels=Arvingen derved desto bedre kunde forbedre og bevare
Gaarden for sin Slægt; Saa at jeg ikke kand see, at Forfatteren har Føye
til, at trække noget heraf til sin Meenings Bestyrkelse; ikke heller formeener jeg,
at hvad han paa denne Post i Almindelighed har besvaret, er tilstrekkeligt til,
at til intetgiøre, og igiendrive dens Jndhold og Styrke til Odelens Forsvar.
Den tredie Grund, som anføres for Odelen, er, at den skulle give Folket
Kierlighed til Landet, og Mod at stride derfor. Dette meener Forfatteren li¬
geledes, at være en blot Jndbildning, da Gaardmænds Sønner søge alle Mid¬
