122
gelig forsvinder den Fyrighed og Drift, som han burde have til dens Forbe¬
dring; saasom han ey kand viide, om han arbeyder til Fremmedes eller sin egnes
Fordeel; og altsaa maatte snarere befrygtes, at Odels=Rettens Ophævelse
maatte giøre Bonden doven, og uforsynlig, end flittig og forsynlig.
Da jeg nu saaledes har igiennemgaaet, besvaret, og efter mine uforgri¬
belige Tanker tydelig godtgiort, at, alt hvad Forfatteren har fremført, enten
som Beskyldninger mod Odels=Retten, eller som Jgiendrivelser af det, som til
dens Forsvar kunde anføres, er aldeles utilstrækkelig til, at beviise, at Odels¬
Retten fører nogen Skade og Fordervelse for Norge med sig, saa falder det nu
mig til efter Løfte, at viise, om den kand siges, at være for Norge nyttig, og
hvori det da er.
Og maae jeg da først igientage, hvad jeg i Begyndelsen allerede har frem¬
ført, nemlig, at jeg her taler allene om Odels=Retten, saadan, som den efter
Lovens Forskrift bør være; frietaget fra all Misbrug, og Avindsyge trettekieres
Lovkroge; eftersom all slig Misbrug ikke kand legges Odels=Retten, men allene
de Misbrugende selv til Last.
Den første Fordeel af Odels=Retten er da, at den er en Herlighed og
Anseelse for Landet: Jkke just saadan en udvortes Herlighed, som ved første
Øyekast falder i Synet; saasom anseelige Bygninger, prægtig Huusgeraad,
og riige Eyere, men en saadan indvortes, at den ikkun falder i Sindet, og ikke
fornemmes før efter nøye Overveyelse, thi, dersom det er (som det vel altid har
været) en sand og vis Sag, at det stedse maae ansees for et Lands Herlighed,
at dets Jndbyggere, uagtet de leve under den høyeste Enevolds Regieriug, og ved
de forbindligste Love ere forpligtede deres Fædreneland og Øvtighed, ikke desto
