123
mindre ere med saadanne Benaadinger og Frieheder frem for andre begavede,
at de kand have den grundige Tanke om sig selv, at, ligesaa stor og fast en
Eiendoms Ret, som Landet i Almindelighed haver til dem, og alt det, de til¬
høre, ligesaa fast og sær benaadedet Eiendoms=Ret have de igien over hver
Part af Landet, som de have, som deres eget, i Besiddelse, saa at de ikke allene
kand ansee sig, som Eiendoms=Herrer (Proprietarii) til deres Godser og faste
Grunde, men endog som særdeles benaædede, (specialiter Privilegiati) saa
maae det og være en unegtelig Sandhed, at Odels=Retten maae kaldes en Her¬
lighed for Landet, da enhver Odels=Bonde kand bryste sig af, at besidde med
sere Benaadinger, sine Olde og Ældre-Fædres Godser, og i den Henseende an¬
see sig, som en Arve= og Stam=Herre over sin Eyendom, og holde sig langt
bedre end en anden ikkun Selv=Eyer=Bonde. Men at saadanne Fortrin ikke
bestaae i blot Jndbildning, men i Virkelighed, saa behøves ikkun til Overbe¬
viisning derom at efterlæses, hvad jeg forhen fra Pag. 5 til 8. har anført, om
Odelens Friheder, som i Loven ere grundede: Og heraf kand tillige sluttes, at,
da Lovgiveren har givet Odelen et saadant Fortrin for andre Eiendoms=Retter,
saa har han baade selv anseet, og af sine Undersaatter har villet haft den anseet
for en Part af Landets Herlighed.
2.) Af Overbeviisning om denne Herlighed, og dens Besiddelse, kand
naturligviis ey flyde andet, end gode og høye Tanker om sig selv, og sin Eyen¬
dom, og deraf Kierlighed saavel til Eiendommen i Særdeleshed, som til
Landet i Almindelighed; thi, naar en Odels=Eyere seer, at han ikke paa noget
andet Sted eller Land kand erhverve sig nogen fast Eiendom med saadan Frie¬
hed, saa opvækkes han upaatvivlagtig til en sær Kierlighed for det Sted, hvor
hans Slægt har fæstet Boelig, og nyder slige Benaadinger, allerhelst naar
