124
hans Forfædre har anvendt Tiid og Fliid derpaa: Men af saadan Kierlighed,
og Godhed for Stedet, kand umuelig andet end flyde sær Kierlighed for Landet.
3.) Af saadan Godhed for Landet, og i Særdeleshed for Stedet maae
vel unegtelig følge I) Længsel efter at forblive stedse paa Stedet, eller om han
er borte derfra, da at komme dog engang igien, til at blive der; Og altsaa
maae Odels=Retten være et Middel til, enten at holde, eller tilbagelokke Jnd¬
byggerne i Landet, (som er den tredie Nytte) og at dette ingenlunde er et blot
Sligende uden Grund og Virkelighed, kunde ikke allene med Personers Navn¬
givelse bekræftes, men er og klart nok af Forfatterens egen Tilstaaelse; da han
selv skriver, ikke allene at endeel af Odels=Bønderne ere meget derfore, men selv
endog anfører et Beviis derpaa i Oplænderne, som just ere de, der egentlig kand
have den største Fordeel af Odels=Retten, saasom de ere boende langt fra Søe¬
Kanten, og derfor allene have deres Næring af Jorden og Skovbrug, da der¬
imod de ved Søe=Kanterne, formedelst Handel og Søe=Reyser, erhverve Brødet
paa en anden Maade, og derfor ikke altid have saa stor Begierlighed efter at
forfølge, eller Tid og Leylighed til paa behørig Maade at iagttage deres Odels¬
Ret; Og er det saa langt fra at det anførte Exempel af den Oplandske Bonde,
der byttede et i Eyehavende bedre Gods bort for et ringere, hans Odels=Gods,
kand tiene til at anføres imod Odels=Retten, at det tvertimod strider for min
Meening, og er et tydeligt Beviis paa, hvor stor Kierlighed Odels=Retten
frembringer baade for Landet og Stedet. Af saadan Kierlighed til Stedet,
samt høye Tanker om sig selv og sin Eiendom, kommer og 2det et høyt og
tappert Mood (hvilket er den fierde Fordeel af Odels=Retten.)
Thi just den høye Tanke om sig selv, at besidde sin liden Eiendom, om
den ey var større end en Spurre=Reede, med fast liige Rettighed og Herlighed,
som den største Arve=Herre, opvækker uimodsigelig saadan Ærekierhed, at man
