126
, sig og sine nesten som Odel for sin Adels eller Arve=Rettigheds Skyld,
bestaaende der i, at fra utænkelige Tider har Første=Fødsels og Jndløsnings¬
Rettighed her til Lands haft Sted, og saa bestandig Haandhævelse, at
, mangen en Bonde endnu beboer samme Gaard, som hans Fædre for 3¬
til 400 Aar, beviislig have eyet og beboet, viidere siger han paa den 463
Siide. Frem for det Slags Bønder som i Danmark kaldes Selv=Eyer¬
Bønder have de Norske Odels=Bønder dette forud, at ikke allene deres Odel
, er vissere og fastere i deres Slægt, formedelst Indløsnings=Retten, men, at
de og selv besidde deres Gaards=Herlighed, hvilken i Danmark er allene
, Adelige Hovedgaarde tilhørende., Jtem VVed Odelen heftes Bondens
Hierte til hans Føde=Stavn ved Haab om, at beholde den, følgelig ved Lyst
til at dyrke NB. og forbedre dens Eiendomme, som han saa vist og fast
kand ansee for sine egne, saa bliver og mangen Bonde=Søn, som i Lengden
, og efter andres Død seer sin Ret forud, desto heller ved Haanden,
Hvilket anførte jeg formeener tilstrekkelig nok bestyrker, hvad jeg her oven for
derom har meldet.
Men endelig for det Siette medfører Odelen en Nytte, for hvilken,
om aldrig noget videre til dens Forsvar kunde siges, og alt det andet var, som
indbildt og ubeviisligt, at ansee, dog for den Sags Skyld allene, burde den
holdes ikke allene for ypperlig, men end og for høyst umistelig, da denne store
Nytte falder enhver i Øynene, som er: At den er en uovervindelig og lykke¬
lig Hinder for, at ingen af de saa kaldede Herre= eller Adelige Sæde=Gaarde
i Norge kand opkomme; Men hvor ypperlig og ønskelig denne uomgiængelige
Følge og Virkning af Odels=Retten er for Norge, meener jeg af enhver lettelig
