130
6.) Maatte den 1ste Art. i Lovens 5 Bogs 3 Cap. om Opbydelsen til
Tinge paa det nøyeste stedse iagttages.
7.) Holder jeg for, at det er en høy fornøden Sag, at Lovens femte
Bogs3 Cap. 7 Art. om Eeds=Afleggelse i opkommende Indløsnings=Tretter,
nøye blev efterlevet, hvorhos jeg og formeener, at den end yderligere kunde
skiærpes saaledes: At Odels=Løseren ikke alleene skulle giøre Eed paa, at han løste
Gaarden for sig allene, og ikke for nogen anden; men endog under samme
Eed forklare, om det var for egne, eller laante Penge han løste; og naar det
da befandtes, at det var for laante Penge, burde Laaneren ved Eed frasige sig,
ikke at skulle befatte sig med Gaarden, eller dens tilliggende i nogen Maade;
saa længe han lovmæssig nød sine Renter, i fald Hoved=Stolen ham ey strax
blev igien betalt.
8.) Jligemaade maatte den paafølgende 8de Art. efterleves, saa at, om
enten Odels=Løseren igien vil sælge Godset, eller og Laaneren og Pandthaveren,
maatte i Mangel af Renternes eller Hoved=Stoelens Betaling, tage det til sig,
Gaarden da først maatte tilbydes den første Eyere, fra hvem den blev udløst,
og staae ham og Arvinger til Løsning i Aar og Dag, og det da for den samme
Summa, for hvilken den fra ham blev udløst, med mindre Gaarden ved det ta¬
gende Syn, befandtes i bedre eller verre Tilstand, hvormed da burde omgaaes
efter Loven; Jtem at han ey da blev pligtig, at svare noget af de paaløbende
Renter, undtagen for det sidste Aar og Dag, i hvilket det stod ham til Løsning.
9.) Det maatte derfore befales, og nøye overholdes, at alle Gaarde skulle
sælges, og kiøbes ved Syn; og de for Dommerne ved Forordn. af 24 Febr.
1708 fastsatte Betalinger, paa skarpeste overholdes. Og endelig
10.) Maatte det af Dommeren og medtagne kyndige Mænd, ved slige
Syns Tagelser fastsættes, hvor meget Skovvirke aarlig kunde tillades efter
