Skatter eller Paabude har været Bonden paalagt, men meere taalelig end til¬
forne; dog alt dette kand endda ikke være eller blive Bonden tilstrekkelig til For¬
bedring, saa lenge hannem slig sterke Hovning er paalagt, han maae jo tillige
med sine Folk nesten hver Dag gaae til Hove, derved fortæres og opædes hvad
han skulde selge til Udgifterne, hans Bester, Vogne, Ploug og Redskab beder¬
ves ved idelig Hovning med Pløyning og Kiørsel, Proprietairens Arbeyde skal
altid forrettes paa beste og beleyligste Tiid, Bondens Arbeyde maa da giøres
bag efter naar det mangen Gang er for sildig, hvorved falder undertiden Mis¬
vext ind, og besverlig Efter=Høst; Hans Bester og Creature, hvoraf han skulde
have sit Tillæg, formindskes saa han mangen Gang maa kiøbe til sin Beset¬
ning og Sæde=Korn, i det Sted han burde have tilovers at selge til sine for¬
nødne Udgifter. Ved saadan Omgang bliver Bonden fattig og kand ikke fort¬
sette sin egen AvlsDrift med den Fordeel han burde, langt mindre forbedre sin
Gaard eller dens tilhørende i Mark og Bye som den allernaadigste Lov og For¬
ordninger tilholder, med at sette Steen=Gierder, kaste Grøfter, plante Piile og
levende Gierder, ogsaa videre, saadant tvivles ikke paa at Bonden jo forstaar,
kunde være til hans Nytte, men fordi han ikke kand formaae, eller har Kræfter,
at føre sligt afsted, maae det staae tilbage; han tænker da først paa det for¬
nødenste at faae noget til Føde og Underholdning, tillige hvad han skal svare i
Skatter, Land=Gilde og Folke=Løn, og dette kand give ham nok at overveye.
Foruden dette hvad nu saa vidt er meldet, der trykker Bonden ved det at Bønder¬
Gaarde nedlegges, og Jorden drives under Sæde=Gaarderne, bliver Bøn¬
derne i en Bye ligeledes bebyrdet naar de nedlagde Gaarde skal indret¬
tes til Huuse og Huusmænds Beboelse, thi det er begribelig, at Huusmænd
VI. Deel.
